0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Marcus Rubin: Vi har pantsat børnenes fremtid i kampen mod corona. Det kommer til at koste dem dyrt

Selv om covid-19 er stort set ufarlig for børn og unge, har de lidt ekstremt under pandemien.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix
Foto: Mohamed Abd El Ghany/Ritzau Scanpix

»Selv om covid-19 efter alt at dømme ikke er særlig farlig for børn og unge, ender de med at betale den største pris for pandemien.  Deres barndom er blevet dårligere, de har mistet indlæring – for nogles vedkommende meget – og deres sociale liv er blevet voldsomt reduceret«, skriver Marcus Rubin i denne signatur.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I Filippinerne har børn nu været spærret inde i deres hjem i 11 måneder. For at bekæmpe covid-19 har regeringen siden sidste forår forbudt alle under 15 år – en tredjedel af befolkningen i det asiatiske land – at forlade deres hjem døgnet rundt. Mens storcentrene er åbne, er børnene stadig spærret inde.

At bekæmpe pandemien ved at reducere social kontakt er selvsagt fornuftigt nok, men at ty til så ekstreme tiltag som det i Filippinerne er efter min mening et decideret overgreb på børn og unge. Ikke at kunne forlade sit hjem – der for størstedelen af befolkningen er af overskuelig størrelse – i et lille års tid kan ikke undgå at sætte sig dybe varige spor.

Og selv om Filippinerne er et ekstremt tilfælde, er det langtfra det eneste land, der i lange perioder har haft stort set totalt udgangsforbud for børn. Det samme var tilfældet i lande som Spanien og Tyrkiet i foråret. At børn – særligt små børn – ikke smitter ret meget, og at smitten i det hele taget er langt mindre udendørs, gør kun udgangsforbuddene så meget desto mere absurde.

Som den lommevirolog, jeg – ligesom alle andre – har fået en ufrivillig efteruddannelse som i det seneste års tid, har jeg umådelig stor tvivl om, hvorvidt effekten af disse drakoniske tiltag står mål med de menneskelige omkostninger.

Herhjemme og i de fleste andre lande er man lykkeligvis ikke gået helt så voldsomt til værks. Men alligevel har prisen for coronakrisen for børn og unge været voldsom.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter