Lyt til artiklen
Der er ikke mange ligheder mellem Politikens redaktion og Mette Frederiksens regering, men på ét punkt er vi enige: Det er efterstræbelsesværdigt at være forfatter. At kunne føje til sit cv, at man i litterær form har meddelt omverdenen et nødvendigt budskab, er en fornem sag.
Udefra ser det næsten ud, som om Mette Frederiksen lagde særlig vægt på denne del af ministerkandidaternes kandidaturer, da hun sammensatte regeringen. For i årene op til, at rød blok i 2019 igen fik lov at låne nøglerne til Statsministeriet (man må jo formode, at Løkke gerne vil have dem igen), spyttede toneangivende socialdemokrater debatbøger ud i et tempo, der kunne have givet 70’ernes Rifbjerg åndenød.
