Hvad er der foregået imellem Ankestyrelsen, departementet samt social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og resten af regeringen i sagen om stop for internationale adoptioner til Danmark? Lever forløbet op til normal praksis, der for at sikre borgernes tillid til systemet bl.a. tilsiger, at beslutninger, som angår borgere og deres muligheder, bør være oplyste og fagligt velbegrundede?
Politiken har den seneste tid bragt fortællinger om, at adoption for nogen har været en gave, mens andre har fremhævet uligheden ved systemet og kritiseret, at sympatien ligger mere hos forældrene end børnene. Vi har også bragt kroniker fra foreningen Familier for evigt, som anklager ministeren for at være ude med »den helt store populistiske hammer« i denne sag.
