Siden nyheden om, at Danish International Adoption (DIA), den eneste formidler af transnational adoption, er gået i opløsning, har der været talrige input fra meningsdannere, adoptanter og adopterede, hvoraf flere glædes over, at transnational adoption nu måske er et afsluttet kapitel i Danmarks historie, som nyhedsmediet Zetland anslår det. Med andre ord er solskinsfortællingerne om den filantropiske og uproblematiske adoption i forfald, og historier om snyd, menneskehandel og et kollapset adoptionssystem har vundet fremgang.
Men hvad gør de af os, som ikke kan spejle sig i den nye fortælling om adoption? Os adopterede, der egentlig er glade over, hvor vi er, og som tror, og har troet hele vores liv, at grundlaget for vores tilværelse er sket forsvarligt. Hvad gør vi nu, hvor spørgsmålet om adoption ikke længere handler om enkelte dårlige sager, men en mistænkeliggørelse af systemet bag adoption.
