Hannah Arendt undgik med nød og næppe holocaust og flygtede i 1941 fra det tyskbesatte Frankrig til USA. Umiddelbart efter at FN i 1947 havde vedtaget en plan for deling af den britiske koloni Palæstina i en arabisk og en jødisk stat, gik hun ind i debatten om den kommende selvstændige nations fremtid.
Arendt ville for enhver pris undgå det, vi i dag kalder en tostatsløsning. Israelere og palæstinensere kommer hinanden ved, de deler skæbne. To forskellige nationer kan dyrke hver deres uvaner. Men i én fælles nation må vi have omsorg for hinanden. Vi er hinandens bedste venner. Vi er, set med Arendts øjne, et skæbnefællesskab.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























