0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Spørg dit barn, hvad det har lært af livet i dag

Diskussionen om tidlig skolestart og test i børnehaver viser, hvor dårligt forberedt skolefolket er på reform.

Jacob Fuglsang
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

John Lennon citeres tit for ordene: »Livet er, hvad der sker dig, mens du har travlt med at lægge andre planer«.

Hvad den afdøde eksbeatle ville have sagt til denne uges ophedede debat om tidlig skolestart, ved vi af gode grunde ikke. Men hvis ordet ’livet’ udskiftes med ’læring’, rummer citatet en pointe, som let overses af begge de fastlåste positioner i debatten. Nemlig at børn lærer, mens de har travlt med alt muligt andet. Og – kunne man tilføje – mens de voksne har travlt med at lægge planer på børnenes vegne. Så spørgsmålet er ikke, om børn skal lære noget eller ej. Det gør de. Spørgsmålet er, om forældre, lærere og pædagoger skal søge indflydelse på, hvad børnene lærer.

Anledningen til diskussionen var en forsideartikel i Politiken, hvor tænketanken Kraka havde regnet på, hvordan det ville påvirke danske elevers placering i Pisaundersøgelser, hvis de startede et år tidligere i 1. klasse. Det ville angiveligt give et ordentligt hop, så danske elever røg helt op i toppen af Pisafeltet. Analysen fik politikere fra Venstre og Dansk Folkeparti til at slå til: Lad os da prøve det, lød meldingen, og gennem forsøg undersøge, om det virker.

Mindre begejstrede var de øvrige partier. Børn skal have lov at være børn, hed det i forskellige varianter. De skal ikke tvinges på skolebænken, før de har haft tid til fri leg. Forældrene, som udtalte sig, var heller ikke begejstrede ved tanken om at sende 5-årige i skole.

Diskussionen viser to ting, der lægger gift ud for skolereformen. For det første, at der er stor forvirring om, hvad det er for en slags undervisning, vi taler om, når det gælder de mindste elever. For det andet viser diskussionen, hvor skrøbeligt og delvist selvmodsigende et grundlag skolereformen bygger på, når den forudsætter samarbejde mellem pædagoger og lærere om det nye og luftige begreb ’understøttende undervisning’.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter