Det er en almindelig misforståelse, at de borgerlige partier var kommunisternes værste fjender under den kolde krig. I virkeligheden fandtes der ingen større antikommunister i 1950’erne og -60’erne end Socialdemokraterne, der blandt andet skabte et uofficielt efterretningsvæsen ved navn AIC – Arbejderbevægelsens Informations Central.
Sovjetunionens danske lakajer skulle aldrig have fred ude på virksomhederne, hvor der foregik en benhård faglig kamp om indflydelsen og arbejdernes støtte. For som AIC anført af blandt andre overborgmester Urban Hansen og senere kulturminister Niels Matthiasen noterede: »Vi må ikke et eneste øjeblik glemme kommunisternes mål og midler«.




























