0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lucy Kellaway: Verdens mest vrisne chef skrev kort og klart

Den afdøde oliemagnat Edward Mike Davis var ikke ligefrem diplomatisk. Men medarbejderne vidste, hvor de havde ham.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Mette Dreyer

Lucy Kellaway
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Lucy Kellaway
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Lad være med at tale til mig, når I ser mig. Hvis jeg vil tale med jer, gør jeg det. Jeg vil gerne spare på stemmen. Jeg gider ikke tale mig hæs for at sige hej til alle jer narrehatte«.

Den besked til medarbejderne blev skrevet 13. januar 1978 af en mand, der senere blev kendt som verdens mest vrisne chef. Edward Mike Davis var grundlægger af og administrerende direktør i Tiger Oil, og da han døde i august måned, blev hans usædvanlig fjendtlige breve gengivet vidt omkring – så alle kunne lade sig forbløffe over, hvor vrissen han virkelig var.

Men da jeg læste hans skrifter, blev jeg i mindre grad slået af hans vrisne facon end af, hvor blændende han beherskede genren. Hvad angår det at få sit budskab igennem, har Davis sat en standard, som alle nutidens direktører burde bedømmes efter.

Et andet af hans mesterstykker lyder sådan her: »Jeg bander, men da det er mig, der ejer firmaet, har jeg ret til det. For jeg er anderledes end jer andre, og sådan skal det blive ved med at være. Der skal overhovedet ikke bandes af nogen medarbejdere her på arbejdspladsen, hverken mænd eller kvinder, nogensinde«.

Noget af indholdet er måske lidt passé. Det er videnskabeligt bevist, at man helt klart bør tilskynde medarbejdere til at bande på arbejdspladsen, fordi det får folk til at føle sig bedre tilpas – undtagen når det er chefen, der bander ad en underordnet. I så fald føler alle sig mindre godt tilpas, og det er formentlig også ulovligt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce