Kuglerne flyver om ørerne på københavnerne i øjeblikket. I løbet af de seneste to uger er der faldet mere end 100 skud i hovedstaden. Næsten lige så mange bandemedlemmer er anholdt, sigtet for drabsforsøg, narkosalg og våbenbesiddelse. Banderne er reelt ude af kontrol. De kører rundt i gaderne med ladte pistoler og tændte temperamenter, og skyder på helt uskyldige københavnere: En tilfældig familiefar, en hundelufter og en 17-årig dreng er blot nogle af de seneste sagesløse ofre i den aktuelle bandekonflikt. Som politiinspektør Michael Ask, chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, sagde til Berlingske om bandernes konstante forsøg på at skræmme hinanden: »I øjeblikket er bandemedlemmerne meget nervøse og samtidig optændt af had til modparten. Det vil sige, at de kører rundt og mere eller mindre leder efter folk, som de tror tilhører en anden gruppering. Det er årsagen til, at vi ser 'drive by'-skyderier i øjeblikket, hvor tilfældige personer bliver beskudt«. LÆS OGSÅDisse otte tiltag skal stoppe bandeuvæsenet Risikoen for at blive ramt er heldigvis minimal i millionbyen, men det gør sådan set ikke bandekonflikten og dens følger mindre uhyggelige for almindelige medborgere. Sideløbende med mediernes dækning af den brutale bandekrig er der livlig politisk debat om den bebudede flytning af 200 betjente fra København til politikredse i provinsen. For hvorfor flytte 200 betjente fra den mest betændte del af Danmark netop nu, kan man spørge. Det er især medlemmerne af Københavns Borgerrepræsentation, der er ved at falde ned af BR-stolene: »Det er hul i hovedet at fjerne 200 betjente set i lyset af bandekonflikten, der nærmest er på sit højeste nogensinde«, som SF's sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, sagde til Politiken i fredags.
Og hun bakkes op af stort set samtlige partier. På Christiansborg sidder justitsminister Morten Bødskov (S) og forsvarer flytningen, der er en forsinket udløber af politireformen. Han og Rigspolitichefen er nemlig enige om, at »den ændrede bevillingsfordeling mellem politikredsene ikke vil svække indsatsen på rocker- og bandeområdet«. Dog uden at uddybe, hvordan man i praksis kan undvære små syv procent af den københavnske politistyrke, uden at det går ud over indsatsen. Det kan umiddelbart være vanskeligt at vurdere, hvem der har ret. På den ene side forekommer det mere end almindeligt selvmodarbejdende at skære ned på antallet af betjente på et tidspunkt, hvor der tilsyneladende er brug for flere. På den anden side skal man ikke have lyttet til mange klagesange fra Politiforbundet for at vide, at de som oftest er pivfalske: »Man skærer ikke ind til benet, men i benene«, som det - i højt toneleje - lød fra formanden for Københavns Politiforening, Claus Oxfeldt, forleden. LÆS OGSÅPolitiformand: »Man skærer ikke ind til benet - men i benene« Realiteten er nok, at Københavns Politi sådan set sagtens kunne undvære de 200 betjente, hvis blot politikere og politiledelse ville lade betjentene bekæmpe de rigtige kriminelle i stedet for at bruge tid på fumlegængere og cykellygtekampagner. I dag går der alt for meget tid med at forfølge ganske almindelige mennesker, som blot har glemt cykellygterne, cyklet over for rødt eller købt et gram filurtobak til eget forbrug - 'hverdagens små lovbrydere', om man vil. Sidste år blev det ligefrem til en strategi for Københavns Politi at gå efter de små fisk på f.eks. hashmarkedet - i stedet for at gå efter bagmændene: 1. september dannede man således en ny indsatsgruppe, som skulle gå målrettet efter at stresse Christianias 'stikirend-dealere' og uddele småbøder til småkøbere - alt imens de store fisk er blevet nedprioriteret. Og det er ikke mindst politiske og ledelsesmæssige dispositioner som disse, der gør det vanskeligt at tro, at Københavns Politi ikke kan undvære 200 mand. Effektiv bandebekæmpelse er først som sidst et spørgsmål om at prioritere det. LÆS OGSÅSubhi viser vejen væk fra banderne Om betjentene på det seneste har fået at vide, at de skal glemme alt om cykellygter og andre små forseelser, er i skrivende stund uvist. Men det virker unægtelig, som om der er kommet nye knipler i bæltet hos de ledende i etaten: I løbet af blot to uger har de således gennemført tre store aktioner, som har rystet både rockere og bander, senest i torsdags, hvor en større politistyrke slog til mod 64 adresser og anholdt flere end 30 personer. Vi ved fra tidligere erfaringer, at det hjælper at stresse banderne. Det hjælper at jagte dem, genere dem og anholde dem. Og i modsætning til cyklister, fodboldtilskuere, topmøde-demonstranter og andre mere almene sjæle, ved vi også, at bandemedlemmerne er kriminelle. Derfor må politiets opgave nu være at gå målrettet efter dem - og blive ved. Når det gælder rockere, bander og andre organiserede kriminelle, har politiet lang line fra offentligheden. Det gælder om at bruge den.
