Politikens højtagtede debatredaktør, Per Michael Jespersen, har i en kronik fra maj 2011 ondt af akademikerbørn, fordi de ikke har tilstrækkelig kontakt med resten af samfundet. Den positive sociale arv, som børnene har med i skoletasken fra herskabslejligheden på Østerbro, har en skyggeside, mener han. Børnene bliver socialt blinde, og fornemmelsen for, hvordan mennesker fra andre samfundslag tænker og agerer, bliver bedøvet af de økologiske riskiks og hyldeblomstsaften fra Søbogaard. Debatredaktøren mener derfor, at sammenhængskraften er underdrejet, og at den sociale mobilitet svækkes af manglen på klassekammerater fra andre samfundslag.
Per Michael Jespersen glemmer en ting i sit debatindlæg. Akademikerbørnene på Østerbro vokser op i et miljø gennemsyret af positiv social arv. Fra sund mad på bordet over kompetent lektiehjælp til et netværk af velstillede forældre og andre akademikerbørn med sunde karriereudsigter, der ikke just gør jobudsigterne dystre, har akademikernes børn nogle fordele, der langt opvejer den sociale blindhed. På den måde skjuler kronikken det virkelige problem, som Per Michael Jespersen ikke kærer sig om - folk, der har langt større problemer end social blindhed.
