Min gode veninde har lige fået barn. Det blev en jordbærbaby med orangerøde dun i en mærkværdig lille munkekrans rundt om hovedet.
Jeg besøgte den nye familie godt 10 dage senere, hvor jeg blev mødt af en familiesymbiose af uanede dimensioner. De nybagte forældre forekom mig i en zen-agtig tilstand i deres nye rytmiske seancer af amning, bleskift og trøst og vuggen i søvn. 14 dage efter fødslen var Far Martins orlovsperiode imidlertid forbi og han forlod sin datter og tjekkede ind på sit fuldtidsarbejde. Som om han blot havde været 2 uger på Tenerife. Som om han ikke lige var blevet forælder til en lille jordbærbaby, som de 14 første dage havde vænnet sig til hans brune øjne og rolige hænder. Som om der ikke var en lille rødtoppet tidssluger, der havde taget bolig i hans liv.
