Den unavngivne fortæller og hovedperson i The ocean at the end of the lane har glemt sin barndom. Men i modsætning til alle os andre, er det ikke hans egen skyld. Det er fordi, han legede med Lettie Hempstock fra enden af vejen. Det er fordi, hun viste ham sin andedam, som i virkeligheden var et ocean, og fordi tingene derefter gik grueligt galt. Det begyndte de at gøre, da hovedpersonen fandt en orm i sin fod.
Neil Gaiman skriver om verden, sådan som den så ud for ham, da han var barn, og selvom hovedpersonen således også er et barn, er The ocean at the end for the lane ikke en børnebog. Det er en bog til det barn, som vi voksne engang var.
