Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Dengang du var barn og fandt en orm i din fod

En anmeldelse af Neil Gaiman's The Ocean at the end of the lane (Headline 2013)

Kritikerskolen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den unavngivne fortæller og hovedperson i The ocean at the end of the lane har glemt sin barndom. Men i modsætning til alle os andre, er det ikke hans egen skyld. Det er fordi, han legede med Lettie Hempstock fra enden af vejen. Det er fordi, hun viste ham sin andedam, som i virkeligheden var et ocean, og fordi tingene derefter gik grueligt galt. Det begyndte de at gøre, da hovedpersonen fandt en orm i sin fod.

Neil Gaiman skriver om verden, sådan som den så ud for ham, da han var barn, og selvom hovedpersonen således også er et barn, er The ocean at the end for the lane ikke en børnebog. Det er en bog til det barn, som vi voksne engang var.

Det er også en bog, som var født til succes. Britiske Neil Gaiman er et fænomen, som du enten forguder eller aldrig har hørt om. Der er sjældent noget midt i mellem, når det handler om Gaiman, der siden han i 90?erne skrev tegneserien Sandman har været noget af det største i de cirkler, der kan lide fantasy, science fiction og horror. Indtil for nylig har han dog bevæget sig lige under radaren af at være rigtig kendt i bredere kredse.

Han har skrevet romaner, noveller, tegneserier, film og TV, og han har aldrig sat en fod (med eller uden orm) forkert. Han er således også en af dem, der først og bedst har formået at udnytte de digitale medier til fulde. Han fører en blog, som han har skrevet på i over et årti, og han har eksperimenteret med at gøre sine bøger gratis i en kortere perioder - og kunne konstatere at det efterfølgende fik salget til at stige. Han er en mand med momentum, og derfor kunne hans næste bog næsten ikke blive andet end en succes. Men det bedste ved Gaiman er, at han simpelthen har skrevet en fantastisk bog, som også fortjener hver en linje af den fantastiske modtagelse, den har fået på verdensplan.

The ocean at the end of the lane vil opsluge dig. Gaimans ligefremme, men poetiske sprog, hans brillante beskrivelser og uovertrufne fornemmelse for historier gør den umulig at ligge fra sig. Det er sjældent, jeg kan få mig selv til at læse til langt ud på natten. Jeg tænker normalt altid for meget på i morgen, men The ocean at the end of the lane er en bog, som får dig til at glemme i morgen. I morgen er ligegyldig. Du er helt tilbage i den mytiske tid, da du var barn. Dengang selv det at finde en orm i din fod ikke var noget, der kunne ryste dig.

På den måde er bogen selvfølgelig læst på ingen tid, og det er egentlig lidt ærgerligt, for det føles som om, historien godt kunne være udfoldet endnu mere. Bogen startede som en novelle, der bare blev alt for lang, og det kan man godt mærke.

Fantasy kan nogle ting endnu bedre end andet litteratur. Det kan drive menneskelige eller samfundsmæssige tendenser ud i ekstremer og pille dem undersøgende fra hinanden. Gaiman er en sand mester i den kunst, og The ocean at the end of the lane er et godt sted at starte på hans forfatterskab og med fantasy som genre i det hele taget.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden