Selvom det kan være svært at holde rede på den vilde og pulserende skrift, man finder i Kongskilde NS 5100, kan man ikke lade være med føle sig opløftet. Den er et formidabelt kludetæppe af små, tætte fortællinger, pludselige indfald og vilde udbrud; alt sammen eksekveret på så kunstnerisk og elegant vis, at det er en fryd.
Mellem de mange tekstbidder og episoder støder man flere gange på et fortællende ‘jeg’, der blandt andet bruger sin tid på at slentre fra en københavnsk bar til den næste med ensomhed og livets ulidelighed som eneste fællespunkt.




























