Lyt til artiklen
Længe har fangstlykken svigtet fangerne, og menneskene sulter. Bopladsens åndemaner bliver sendt ned til Havets Moder for at finde ud af, hvorfor fangstdyrene holder sig væk. Da han kommer ned til den mægtige dame på bunden af havet, viser det sig, at alle dyrene er blevet viklet ind i hendes lange, sorte hår. Efter lidt håndgemæng får åndemaneren lov til at redde hendes hår, og dermed kan alle dyrene frit svømme ud i havene, så menneskene igen kan få mad.
Inden åndemaneren drager tilbage til bopladsen, får han nogle formaninger med på vejen. Menneskene skal holde op med kun at tænke på mad og i stedet gøre sig umage med at leve livet rigtigt.
