Jeg var hjemme hos min kæreste, da hans mor kom ind med en stak gamle papirer. Mellem børnetegninger og feriekort lå et brev til min kæreste fra hans far. Fra tiden, hvor faderen arbejdede i Århus, mens familien boede i København. Vi åbnede det gulnede papir og grinede af faderens ubehjælpsomme håndskrift, der indledte brevet med "Jeg sidder ved mit skrivebord og savner dig. Verdens bedste dreng".
Det sendte os tyve år tilbage i tiden. Vi sad sammen med faderen og mærkede hans savn efter sønnen. Pludselig kunne vi fornemme hans ånde på papiret og høre lyden, når hans kuglepen bevægede sig fra den ene side af arket til den anden.





























