Misbrug er ikke en sygdom - det er en overlevelsestrategi

Interesserer man sig en smule for misbrug, kan man ikke undgå at være stødt på det synspunkt, at det at være misbruger er en sygdom, som man kan være mere eller mindre genetisk disponeret for. Et interessant synspunkt, som har vundet stor udbredelse, selvom det er helt forkert. For misbrug er ikke en sygdom, men hver fjerde danskers foretrukne strategi til at mestre det svære menneskeliv.

Kritikerskolen

"Nogle mennesker er disponerede for at udvikle alkoholafhængighed. Lægerne er i dag efterhånden enige om, at det genetiske spiller en stor rolle i den forbindelse. At lide af alkoholafhængighed betyder, at man har en primær, kronisk og fremadskridende sygdom. Sygdommen kan ikke helbredes, men den kan standses."

Sådan kan man læse på behandlingscenter Tjele-Orelunds hjemmeside, og det er et synspunkt, de ikke står alene med. Tværtimod er det en ofte anvendt forklaringsmodel i misbrugsbehandling, og som også har bredt sig i befokningen. Men selvom der kan påvises en sammenhæng mellem alkoholisme og bestemte genetiske disponeringer, er alkoholisme ikke en sygdom. Mennesker med misbrug har som oftest en række sociale problemer, som både er årsag og virkning i forhold til at udvikle et misbrug, der meget vel kan føre sygdomme med sig. Men misbrug er ikke en sygdom i sig selv ? det er en for omfattende brug af stimulanser til at mestre livet, og det er et af de største sociale problemer vi har i Danmark. Det bør behandles med løsninger der svarer til problemet - socialt og ikke genetisk.

Der kan være mange mere eller mindre gode grunde til sygdomsforklaringerne. Først og fremmest er det et forsøg på at finde forklaringer på det uforklarlige i genetikken. Jeg udelukker ikke, at visse gener gør, at en del af os har sværere ved at holde igen end andre, men det er en fejlslutning at lægge det til grund for at definere misbrug som en genetisk sygdom.

En anden grund til at foklare misbrug som en sygdom kan være et ønske om at lette misbrugeren fra skammen og den tunge ansvarsbyrde, som ofte følger med, når mennesker har udviklet et misbrug. For desværre er det sådan, at mennesker med misbrug ofte oplever at blive stigmatiseret af sin omverden på grund af sit misbrug, og derfor internaliserer en følelse af skam, som hænger sammen med, at misbruget er meget tabuiseret. I den optik kan der være god grund til at opfinde forklaringer, der kan få misbruget til at fremstå mindre selvforskyldt. Ved at forklare det som en sygdom, fjerner man en del af ansvaret fra den enkelte ved at henvise til genetikken, som det er generelt anerkendt, at vi ikke er herre over. Desværre har det samtidigt den konsekvens, at du som misbruger aldrig kan holde op med at være misbruger ? du bliver dømt på livstid som en kroniker, der hver dag resten af livet skal kæmpe med og mod en sygdom, der hedder misbrug.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad der er værre endnu, er, at forkerte problemforståelser kalder på forkerte løsninger. Når misbrug forstås som en genetisk sygdom, indebærer det samtidigt en forestilling om, at det skal løses som sådan. Piller og genetisk fiksfakseri bliver derfor en måde at afhjælpe et problem, som i virkeligheden skal behandles socialt.

At problemet er socialt udelukker ikke, at der er mennesker som kan være mere disponerede for at udvikle et misbrug. Det gælder særligt mennesker som er vokset op i miljøer, hvor alkohol, narkotika og andre stimulanser har været den foretrukne mestringsstrategi til at håndtere det ofte besværlige liv. Når børn vokser op omgivet af stimulanser, som virker som de voksnes sutteklud, har de ofte en øget tilbøjelighed til selv at anvende samme typer mestringsstartegier i deres liv. Det betyder vel at mærke ikke, at problemet er et underklassefænomen, for det er det ikke. Eksempelvis rammer alkoholmisbrug høj som lav, og på tværs af sociale klasseskel. Alkohol er nemlig vores foretrukne mestringsstrategi her i Danmark, og vi bruger det til alt. Derfor er der i nærheden af en fjerdedel af os, der drikker for meget ifølge sundhedsstyrelsens vurdering, og det medfører, at cirka 122.000 børn vokser op i familier præget af alkoholmisbrug. Det skyldes ikke, at 24, 3 % af os har en kronisk sygdom liggende i gentikken. Tværtimod er det store antal misbrugere resultatet af, at vi ikke forholder os til misbrug som det er ? et voldsomt socialt problem, som vi alle har potentiale for at udvikle. I stedet tyr vi til sygdomsforklaringer og dømmer nogen som særligt disponerede kronikere. Dermed fjerner vi også problemet fra os selv, men det forsvinder ikke af den grund ? misbrug er en udfordring vi er nødt til at forholde os til, som samfund og hver især. Det ligger i os som potentiale i os alle, og forstod vi blot det, var problemet ikke så stort og misbrug ikke så tabuiseret.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce