Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Bogbranchens ødelæggende skyttegravskrig

Litteraturkritikkerne skyder på selvudgiverne, og selvudgiverne skyder på kritikkerne og de store forlag, mens bogbranchen ligger og bløder. Den eneste redning er at stoppe skyttegravskrigen og sammen se konstruktivt fremad, mener formanden for Håbefulde Unge Forfattere.

Kritikerskolen

Litteraturkritikerne skyder ofte med skarpt mod selvudgiverne i disse år. Det gælder f.eks. Klaus Rothstein i en artikel her i Politiken (pol. 2.11.2013). Han udtaler, at selvudgivelser sjældent er interessante for andre end forfatterens nærmeste omgangskreds, og at selvudgiverne slet ikke burde forvente at blive anmeldt.

Kritikken kommer naturligvis ikke ud af det blå. Der er meget svingende kvalitet blandt selvudgivelser, især fordi selvudgivere har så forskellige tilgange og ambitioner med bøgerne. De kan ikke generaliseres under et.

En gruppe blandt selvudgiverne er dem, Rothstein omtaler, som bevidst skriver en bog, der kun er interessant for dem selv og deres nærmeste. De bruger mest de nye udgivelsesmuligheder, fordi det er sjovt at få bogen til at se (næsten) professionel ud.

Det som Klaus Rothstein og andre overser er imidlertid, at der også er seriøse og professionelle selvudgivere. Der er masser af eksempler på selvudgivere, som lever af det. Mange af dem er samlet i netværket NewPub, der står bag rigtig gode initiativer. Det gælder ikke mindst samarbejdet med Arnold Busck om at lave en indiebogsektion i butikken i Købmagergade. Indie for independent ligesom vi kender det fra musik og film. Derfor vandt NewPub også helt fortjent Saxo.com's innovationspris på bogforum i år.

Desværre er en del af de professionelle selvudgivere lige så slemme til at skyde på litteraturkritikkerne og de store forlag.

Mange af dem har valgt at gå solo på grund af dårlige oplevelser med forlagene, eller fordi de ikke følte forlaget var til meget hjælp. Der er en tydelig bitterhed at spore, i en grad så det ikke er usædvanligt at høre nogen fryde sig, når der er dårligt nyt for de store forlag, selvom det er markante tegn på krise for hele branchen.

Skyttegravskrigen

Jeg vil sige, at jeg har et ben i hver lejer. Jeg er i øjeblikket formand for foreningen Håbefulde Unge Forfattere og håber på at kunne være en del af bogbranchen i rigtig mange år fremover. Derfor følger jeg selvfølgelig med i de nye muligheder og betingelser, uden at det er fordi, jeg har droppet de klassiske forlag.

Som jeg ser det, er en skyttegravskrig det sidste, vi har brug for, hvis det skal lykkes at fremtidssikre bogmarkedet.

Men de afvisende litteraturkritikere har vel ikke engang opdaget, at der er tale om en skyttegravskrig, for de ser jo slet ikke, at der er nogen seriøse på den anden side. De har bare gravet sig ned.

Og de professionelle selvudgivere tror de har set lyset og er kommet ud af skyttegraven, men de hænger på flere måder stadig fast i mudderet. Nogle af dem kan slet ikke forstå, hvorfor alle ikke anerkender indielitteratur uden tøven, men det må i mine øjne som udgangspunkt stadig være sådan, at bevisbyrden ligger hos dem med de nye ideer. Ikke engang at jorden er rund blev flertallet overbevist om uden syn for sagen.

Vejen frem

Jo Herman, formanden for Dansk Forfatterforening, har forslået at selvudgivere og forlag begynder at skrive i bogens kolofon, hvem der har været inde over bogen udover forfatteren. Ligesom rulleteksterne på film. Bogen har altid haft et særligt brand – været et særligt kvalitetsstempel, og det mener Jo, vi kan bevare ved at fremhæve den dygtige redaktør, som selvudgiverne selvfølgelig skal gøre brug af. Det samme gælder de dygtige korrekturlæsere og grafikere, der har hjulpet med at gøre det til en kvalitetsbog.

Det synes jeg er et fantastisk godt råd, som både litteraturkritikere og selvudgivere skulle tage til sig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Selvudgiverne ved at de bruger en dygtig redaktør og skriver det på. Litteraturkritikkerne ved at de lærer navnene på de dygtige freelanceredaktører og kigger i kolofonen, før de bare afviser en selvudgivet bog, fordi den er selvudgivet.

Mens skyttegravskrigen raser og bogbranchen sidder fast, bevæger læserne sig frit omkring. Der er ikke kun en konkurrence mellem E-bøger og P-bøger eller krimier og digte. Der er også en konkurrence mellem bøger og alle de andre underholdningstilbud i den digitale verden. Hvis bogbranchen skal holde på sit grundlag: læserne, er det i den grad tid til at slutte fred og i stedet se konstruktivt fremad.

Løsningen ligger formentlig i en blanding af det gamle og det nye. Jeg tror ikke på, vi kan ignorere udviklingen, men jeg tror heller ikke på, at løsningen er hver forfatter sin egen udgiver - kæmpende sin egen kamp.

Vi må prøve os frem med nye modeller, der kombinerer selvudgivelse med en eller anden form for forlagsstruktur og direkte interaktion mellem læserne, forfatteren og andre forfattere. Jeg ved heldigvis, at der er forsøg på vej. Fremtidens bogverden håber jeg er en mere fællesskabsorienteret branche. Som vi siger i Håbefulde Unge Forfattere: Hvorfor skrive alene?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce