Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Studiefremdriftsreformen erstatter incitamenter med frygt!

Studiefremdriftsreformen arbejder stik imod Uddannelsesministerens egne hensigtserklæringer, og skaber inkonsistente krav, som kun de allerfærreste studerende kan leve op til

Kritikerskolen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har været mere end almindeligt frustrerende at være studerende den sidste uges tid.

Da jeg første gang læste hvilke implikationer Studiefremdriftsreformen ville have, var det behæftet med udpræget mistro til, at reformen ville blive en realitet. For allerede efter første gennemlæsning var det tydeligt for mig, at reformen er et produkt af ufærdigt skrivebordsarbejde. Efter samtaler med en studievejleder på Københavns universitet, følte jeg mig mere vildledt end vejledt.

Studiefremdriftsreformen er komplet ugennemtænkt, men har alligevel fundet vej til universitetets ledelse, som nu i al iver forsøger at retfærdiggøre stramningerne. Fra Københavns Universitet lyder det, at hvis man vil rette sin kritik af reformen mod nogen, bør man rette den mod Christiansborg.

Morten Østergaard kan dog med et smøret grin at påpege, at det er universiteterne selv, der har efterspurgt strukturelle ændringer fra politisk hånd, der kan fremskynde de studerendes studietid.

Således kom Studiefremdriftsreformen til verden på Centraladministrationens fødegang, men ingen synes at ville tage ansvar for barnet?

Morten Østergaards våde drøm om en akademisk pølsefabrik bør stoppes(!)

Morten Østergaards våde drøm om en akademisk pølsefabrik burde være stoppet for længst. Hvad Uddannelsesministeren ikke synes at have forstået er, at han stiller komplet inkonsistente krav til, hvilken slags akademiker han ønsker de danske universiteter skal producere.

Internationalisering står højt på ministerens dagsorden og målet er at mindst 50% af alle studerende planlægger et udlandsophold, som en integreret del af studium. Samtidig skal universiteternes uddannelser søge et langt tættere samspil med det danske erhvervsliv, under Østergaards eget motto: "Stærke uddannelser, der matcher samfundets behov!"

Pis mig i øret!

Tør man gamble sin uddannelse, i jagten på erhvervskompetencer?

Med Studiefremdriftsreformen fjerner ministeren al tilskyndelse blandt de studerende til at tilegne sig international erfaring eller erhvervskompetencer i løbet af studietiden. Stik imod hensigten erstatter reformen incitamentet med frygt blandt de studerende:

For det første er det en frygt for ikke at kunne klare et fuldtidsstudie sideløbende med et studierelateret job, hvor det er mere reglen end undtagelsen at studentermedhjælpere arbejder 15-25 timer ugentligt.

Hvem ønsker eks. at have et tidskrævende job som studenterunderviser for bachelorstuderende, hvis en dumpet eksamen på eget semester kan betyde, at man gambler hele sin uddannelse? Jeg ved ikke hvordan Morten Østergaard i fremtiden vil tiltrække studentermedhjælpere, der skal kopiere og lave kaffe til hans eget departement!

For det andet, spreder der sig blandt de studerende en frygt for, at universiteternes egne strukturelle barrierer vil forsinke ens uddannelse. Dette gør sig ikke mindst gældende i forbindelse med udlandsophold. Her udgør forhåndsgodkendelser, eksamensbeviser og ansøgning om meritering et administrativt bureaukrati, der omslutter de studerende i et jernbur af Webersk karakter.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Studerende forsinkes i universiteternes eget bureaukrati

Når man tager på udveksling er der ingen garanti for, at man kan få overført de fag man vælger til fuld point på sin danske uddannelse. Dette skyldes, at man ikke kan være sikker på om de respektive fag overhovedet bliver udbudt det semester man er af sted, eller om pensum lever op til de danske universiteters krav. Derudover kan udenlandske universiteter ofte være måneder forsinkede med at fremsende den påkrævede dokumentation for danske studerendes studieaktivitet. Jeg har en ven, der i juni færdiggjorde sine eksaminer på sit udveklsingsophold i Berlin. Han afventer efter utallige kontaktforsøg og rykkere stadig på sit eksamensbevis. Var studiefremdriftsreformen trådt i kraft, var hans SU blevet taget og han stod til udskrivning, fordi han pt. ikke har lever op til 45 ECTS-kravet.

Knæk og bræk på kandidaten!

For det tredje, begynder de studerende pludselig at overveje hvornår og om det overhovedet er hensigtsmæssigt at påbegynde kandidaten, hvor orlovsmulighederne er indskærpet til det ekstreme?

Hvis man påbegynder kandidatdelen af sin uddannelse må man i så fald håbe, at et praktikophold ikke pirrer ens nysgerrighed i sådan en grad, at man får lyst til at fordybe sig i en anden retning, der eventuelt kunne kvalificere og meritere sig til en fremtidig forskerkarriere. Man må satse på, at man ikke er så dygtig en praktikant, at man bliver tilbudt en fast stilling, som man ikke kan tage imod. Man må håbe at der ikke er omstændigheder, der giver anledning til depression, angst eller andre psykiske komplikationer, der kan gøre det svært for en at overkomme to års fuldtidsstudier uden mulighed for pause.

Og så må man ellers bare krydse fingre for, at der på kandidaten ikke sker fatale katastrofer, som at ens bedste ven dør i en trafikulykke, eller bliver ramt af alvorlig sygdom. For dette vil ifølge reformen ikke være orlovsberettiget.

Næh, på de to år kandidatuddannelsen forløber, må vi studerende proppe os med lykkepiller og håbe på det bedste. Knæk og Bræk!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Eksisterer Morten Østergaards studerende?

Det er ikke for at tegne en pessimistisk dommedagsprofeti, for nogle studerende kan med garanti få alting til at gå op i en højere enhed: De kan formå at fordybe sig i studierne, få erhvervserfaring gennem et studiejob, udføre frivilligt foreningsarbejde, tage på udlandsophold, der forløber uden bureaukratiske hindringer, søge en meritgivende praktik, der giver CV-mindede kompetencer. Samtidig med at de er veltilpassede unge, der kan forbinde et proaktivt socialt liv med personligt overskud og ikke føle stress i hverdagen. Den slags studerende findes vel? Jeg har bare efter 4 års studier ikke mødt én endnu.

Måske var det også en af grundene til, at Morten Østergaard selv var 9 år om at færdiggøre sin uddannelse?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden