Kronik afEmma Abild

Filosofistuderende

Den måde vi taler om vores egen og hinandens udseende på og hvad vi vurderer som acceptabelt at påtale dertil, har konsekvenser. Især for børn og unge, da det er de mest formende år i livet. Monkey see, monkey do.

Jeg fik skønhedsidealerne ind med modermælken

Lyt til artiklen

Jeg har lyst til at få bleget mine tænder, fordi de ikke er hvide nok. Jeg har lyst til at få laserfjernet mine ar efter at have haft akne, for at få en glat hud i ansigtet. Jeg har lyst til at få rettet op på de fejl, jeg mener jeg har. Men mine tænder vidner om, hvor meget jeg elsker te og tomater. Mine ar vidner om et levet liv.

Da jeg havde akne, tænkte jeg ofte, at hvis bare bumserne matchede min hudfarve i stedet for at være røde, så ville jeg være tilfreds. Men efter at bumserne – og dermed også rødheden – forsvandt, og jeg blev efterladt med ar i stedet, så var jeg stadig utilfreds. Arene var der stadigvæk til at minde mig om, at min hud er krateret som månens overflade. Jeg havde en forestilling om, at glat hud var indbegrebet af skønhed. At hvis bare jeg fik fjernet arene, så ville jeg endelig være tilfreds.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her