Kronik afIman Azamigilan

Ph.d.-stipendiat i kriminologi - Aalborg Universitet

Social- og ældreministeriets meget omtalte analyse om, at der skal mange flere underretninger til, før et barn med baggrund i Menapt-landene anbringes er problematisk på en række punkter.

Kulturelle årsagsforklaringer kan skjule de reelle problemer

Lyt til artiklen

Social- og ældreministeriet udgav i 2021 en velfærdspolitisk analyse, der konkluderede, at der i gennemsnit skulle 8 underretninger til, før et barn med etnisk dansk oprindelse blev anbragt, mens der i gennemsnit skulle 34 underretninger til for et barn med baggrund i Menapt-landene.

Disse tal chokerede mange, inklusiv mig selv – for hvis det var virkeligheden, så var der noget grueligt galt i vores system. Derfor dedikerede jeg en del af min studietid og mit speciale på kandidatuddannelsen i socialt arbejde til at undersøge, hvorfor dette var tilfældet. Og lad mig være ærlig og medgive, at mediernes fokus på denne undersøgelse og formidlingen af dens resultater – og ikke mindst det faktum, at både forskere og ngo’er som Børns Vilkår reagerede med forargelse – blåstemplede tallene på en måde, så jeg også lod mig overbevise hurtigt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her