Jeg har en vision om et København, som træder ud af middelmådigheden.
Et København, som kan det ekstraordinære, hvor vi ikke stiller os tilfredse med vanetænkningens ’brune sovs og kartofler’. Et København, hvor københavnerne ikke bliver slået med forundring, når vi er de bedste, største og klogeste. Et København, som siger ja tak til det bedste, største og klogeste, når det bliver os tilbudt. I Venstre i København går vi ikke ind for en udvikling, hvor overskrifterne er ’mere af det samme’ og ’godt nok’. Vi vil noget mere med København. Vi vil en ny vej. Danmarks hovedstad skal være i front, pege fremad og opad og være et fyrtårn for hele nationen. Et opgør med den vanetænkning og magtarrogance, der følger af 106 års ubrudt socialdemokratisk styre, er derfor en uomgængelig nødvendighed. Jeg kan ikke forestille mig et København uden de små teatre, uden biografer, uden små listige steder i de sene nattetimer, uden parader eller andre festlige indslag i bybilledet. Nej, København skal være livlig, udfordrende og til tider provokerende. Det hører med til at være en storby. Jeg vil en by, hvor de store internationale begivenheder finder sted side om side med de små lokale initiativer iværksat af lokale ildsjæle. Derfor vil jeg først og sidst arbejde for at give nogle anstændige vækst- og rammevilkår for de kulturinstitutioner, som Københavns Kommune har ansvaret for – teatrene, bibliotekerne, kulturhusene m.v.
