0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Franske socialister er havnet i stormvejr

De franske socialister er rystet ved Dominique Strauss-Khans fald.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
ARNULFO FRANCO/AP
Foto: ARNULFO FRANCO/AP

chok. Dominique Strauss-Kahn var manden, der skulle og kunne gentage den tredive år gamle sejr over højreblokken. Hans fald har efterladt de franske socialister i chok.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For tredive år siden blev François Mitterrand Den Femte Republiks første socialistiske præsident.

Han kom i hvert fald fra venstrefløjen.

»Jeg tror på ånderne, jeg forlader jer aldrig«, betroede han seerne, da han efter to gange syv år på Elysée’et tog afsked med Frankrig. Med sit frygteligt hærgede og indfaldne pergamentansigt kunne man for resten godt tro, han allerede var hinsides.

Han styrede landet med døden i hælene. Få måneder efter sejren 10. maj 1981 fik han konstateret prostatakræft, der senere gik i knoglerne. De officielle helbredsbulletiner i løbet af hans to embedsperioder kunne lige så godt have handlet om hans labrador. De, der vidste besked, holdt kaje af respekt for privatlivet. Et minefelt, der i Mitterrands tilfælde var nok så omfattende.

Allerede fra og med 1984 overlod han det, som general de Gaulle i sin tid havde kaldt forvaltning, dag til dag-politik, til regeringen. Selv helligede Mitterrand sig det berømte reserverede område, udenrigspolitikken. Han tog sig dog også tid til at besætte de afgørende poster med de rigtige folk, så maskineriet kørte, som det skulle.

Manden, der som oppositionsleder så indædt havde kritiseret Den Femte Republiks forfatning og generalens enestyre, vænnede sig hurtigt til systemet. Hans personlighed rummede karaktertræk, der gjorde ham mindst lige så monarkistisk anlagt som den store Charles. Hans myndighed var stor, han tålte ingen modsigelse, medarbejderne fungerede under devisen del og hersk. Ludvig XVI’s afhuggede hoved rumler i øvrigt stadig i en fransk præsidents bagage – og i socialisternes!

Men hvad er der egentlig tilbage af Gud eller Sfinksen, som et satirisk ugeblad døbte Mitterrand? Hvad kan socialisterne i vore dage hente i mitterrandismen? Er der noget krudt tilbage i tønden, kan bagladegeværerne fikses op?

Hvis et afskyeligt tordenskrald ikke havde rystet den politiske verden, ja, hele den franske befolkning, ville socialisterne have set den nærmeste fremtid i møde med afklaret håb og store forventninger.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage