0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Blekingegadebanden og PET’s ansvar

Hindrede Politiets Efterretningstjeneste, at en gruppe forbrydere ikke blev standset i tide?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Blekingegade. Det var først efter røveriet i Købmagergade og drabet på den unge betjent Jesper Egtved Hansen i 1988, at politiet fandt frem til Blekingegadebanden. Foto: Finn Frandsen

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ifølge en gammel, hidtil ukendt plan fra Rigspolitiets Rejseafdeling skulle fremtrædende medlemmer af Blekingegadebanden have været anholdt allerede i foråret 1981. De professionelle opdagere fra Rejseholdet havde konkret mistanke om, at banden stod bag både brandattentater og mordforsøg i Århus, ligesom man mente, at de var skyldige i et voldsomt kidnapningsforsøg mod en bankdirektør og hans familie i Glostrup.

Rejseholdet ville gribe ind og tjekke bandemedlemmernes alibier og fingeraftryk – men politiet blev forhindret i at udføre deres arbejde efter ordre fra Politiets Efterretningstjeneste, PET.

Først ni år senere blev Blekingegadebanden anholdt og konfronteret med sine handlinger. Da havde de hærget landet gennem mere end et årti og begået det ene voldelige røveri efter det andet. Deres forbrydelser kulminerede med drabet på den unge betjent Jesper Egtved Hansen foran Postkontoret i Købmagergade i november 1988. Men Rejseholdet var ikke de eneste, som kunne have standset dem. De fik nemlig aldrig et seriøst modspil fra politiet, selvom flere og flere kriminalfolk undervejs blev opmærksomme på deres eksistens.

Er dette PET’s skyld? Har det danske efterretningsvæsen et direkte medansvar for, at bandens forbrydelser eskalerede, som det påstås i dramaserien ’Blekingegade’, der i disse uger vises på TV 2 med nogle af landets mest fremtrædende skuespillere i hovedrollerne?

Meget tyder på det. I hvert fald ligger der mere gemt i den sag end drt, der er kommet frem i den officielle PET-kommissions beretning og journalist Peter Ø. Knudsens bøger.

Frygt for at være marionet
Sammen med tidligere efterforskningsleder Jørn Moos har vi gennem de senere år gravet videre i denne sag, der tilsyneladende nægter at dø. Og selv om der er gået mellem tyve og tredive år, siden begivenhederne fandt sted, er det stadig noget, som fylder mange af de involverede med utroligt stærke følelser. Gamle garvede politifolk har stadig svært ved at holde deres tårer tilbage, når de fortæller om, hvad de dengang blev udsat for af obstruktioner fra deres eget system.

Noget tyder også på, at sagen faktisk rummer en af dansk politis mest ubehagelige og indtil videre bedst bevarede hemmeligheder. Jørn Moos, hvis alter ego har hovedrollen i TV 2-serien, er selv forbløffet over, hvad der egentlig skete bag kulisserne i årene før politidrabet.

Jørn Moos troede, at det var ham, der var eksperten, ’bare’ fordi han i 1989 stod i spidsen for den efterforskning, som førte til anholdelsen af Niels Jørgensen, Jan Weimann, Torkil Lauesen, Peter Døllner, Karsten Møller Hansen, Bo Weimann og Carsten Nielsen fra banden i Blekingegade. Det arbejde, som også førte til fundet af den våbenspækkede dæklejlighed på Amager, der rummede panserværnsraketter, landminer og hemmelige rum med beviser og drejebøger for nogle af de største røverier, som hidtil var begået i Danmark.

I dag er det gået op for Jørn Moos, at flere personer inden for hans eget system vidste mere om sagen, end han selv og kollegerne i efterforskningsgruppen under Københavns Politi.

Han frygter, at han har været en marionet, der blev ført bag lyset af sine egne. Dette er en voldsom mistanke – men den er baseret på kendsgerninger.

Som nævnt var det almindelige kriminalpoliti klar til at slå til mod banden allerede i foråret 1981. Da havde Rejseholdet gennem et halvt år foretaget en efterforskning i Århus sammen med PET. Samarbejdet var historisk, fordi det åbne og lukkede politi ellers sjældent havde noget med hinanden at gøre, og efterforskningen involverede både overvågning, aflytning, meddelere – og mindst én hemmelig agent.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage