Ifølge en gammel, hidtil ukendt plan fra Rigspolitiets Rejseafdeling skulle fremtrædende medlemmer af Blekingegadebanden have været anholdt allerede i foråret 1981. De professionelle opdagere fra Rejseholdet havde konkret mistanke om, at banden stod bag både brandattentater og mordforsøg i Århus, ligesom man mente, at de var skyldige i et voldsomt kidnapningsforsøg mod en bankdirektør og hans familie i Glostrup. Rejseholdet ville gribe ind og tjekke bandemedlemmernes alibier og fingeraftryk – men politiet blev forhindret i at udføre deres arbejde efter ordre fra Politiets Efterretningstjeneste, PET. Først ni år senere blev Blekingegadebanden anholdt og konfronteret med sine handlinger. Da havde de hærget landet gennem mere end et årti og begået det ene voldelige røveri efter det andet. Deres forbrydelser kulminerede med drabet på den unge betjent Jesper Egtved Hansen foran Postkontoret i Købmagergade i november 1988. Men Rejseholdet var ikke de eneste, som kunne have standset dem. De fik nemlig aldrig et seriøst modspil fra politiet, selvom flere og flere kriminalfolk undervejs blev opmærksomme på deres eksistens. Er dette PET’s skyld? Har det danske efterretningsvæsen et direkte medansvar for, at bandens forbrydelser eskalerede, som det påstås i dramaserien ’Blekingegade’, der i disse uger vises på TV 2 med nogle af landets mest fremtrædende skuespillere i hovedrollerne? Meget tyder på det. I hvert fald ligger der mere gemt i den sag end drt, der er kommet frem i den officielle PET-kommissions beretning og journalist Peter Ø. Knudsens bøger. Frygt for at være marionet Sammen med tidligere efterforskningsleder Jørn Moos har vi gennem de senere år gravet videre i denne sag, der tilsyneladende nægter at dø. Og selv om der er gået mellem tyve og tredive år, siden begivenhederne fandt sted, er det stadig noget, som fylder mange af de involverede med utroligt stærke følelser. Gamle garvede politifolk har stadig svært ved at holde deres tårer tilbage, når de fortæller om, hvad de dengang blev udsat for af obstruktioner fra deres eget system. Noget tyder også på, at sagen faktisk rummer en af dansk politis mest ubehagelige og indtil videre bedst bevarede hemmeligheder. Jørn Moos, hvis alter ego har hovedrollen i TV 2-serien, er selv forbløffet over, hvad der egentlig skete bag kulisserne i årene før politidrabet. Jørn Moos troede, at det var ham, der var eksperten, ’bare’ fordi han i 1989 stod i spidsen for den efterforskning, som førte til anholdelsen af Niels Jørgensen, Jan Weimann, Torkil Lauesen, Peter Døllner, Karsten Møller Hansen, Bo Weimann og Carsten Nielsen fra banden i Blekingegade. Det arbejde, som også førte til fundet af den våbenspækkede dæklejlighed på Amager, der rummede panserværnsraketter, landminer og hemmelige rum med beviser og drejebøger for nogle af de største røverier, som hidtil var begået i Danmark. I dag er det gået op for Jørn Moos, at flere personer inden for hans eget system vidste mere om sagen, end han selv og kollegerne i efterforskningsgruppen under Københavns Politi. Han frygter, at han har været en marionet, der blev ført bag lyset af sine egne. Dette er en voldsom mistanke – men den er baseret på kendsgerninger.
Som nævnt var det almindelige kriminalpoliti klar til at slå til mod banden allerede i foråret 1981. Da havde Rejseholdet gennem et halvt år foretaget en efterforskning i Århus sammen med PET. Samarbejdet var historisk, fordi det åbne og lukkede politi ellers sjældent havde noget med hinanden at gøre, og efterforskningen involverede både overvågning, aflytning, meddelere – og mindst én hemmelig agent. I den jyske hovedstad afdækkede politiet dengang to yderligtgående politiske grupperinger. Den ene kom fra Århus og havde tæt kontakt til den tyske byguerilla omkring Rote Armee Fraktion. Den anden gruppe bestod formentlig af de mennesker, der senere blev kendt som Blekingegadebanden, men som i årene omkring 1980 foldede sig ud i Århus. Bandens daværende kernemedlem Holger Jensen blev i september 1980 dræbt ved en trafikulykke i Tilst i udkanten af byen, hvor han sandsynligvis var ved at planlægge et kup mod varehuset Bilka. Rejseholdets og PET’s indsats medførte desuden, at man fik konkret mistanke om, at Blekingegadefolkene i sommeren 1980 havde gennemført en dramatisk gidseltagning mod bankdirektør Poul Würtzen fra Forstædernes bank i Glostrup. Her bortførte unge, velklædte røvere Würtzen og ville tvinge ham til at udlevere 30 millioner fra bankboksen på hans arbejdsplads, mens direktørens kone og otteårige barnebarn blev holdt som gidsler i det private hjem. To tidligere ledere fra Rigspolitiets Rejsehold afslører nu, hvordan de dengang kom på sporet af den senere Blekingegadebande. Den pensionerede kriminalkommissær Ernst Søndergaard og hans kollega, vicekriminalkommissær Arne Siezing, var så langt i deres arbejde med at efterforske de yderligtgående grupper i Århus, at de i foråret 1981 var klar til at anholde en snes navngivne personer. Herunder nøglefolk fra Blekingegadebanden. »Men vi blev stoppet af politimesteren i Århus og PET’s ledelse«, siger pensioneret kriminalkommissær Ernst Søndergaard i dag. Han har skrevet dagbog om sit arbejde og kan derfor dokumentere, hvad der skete. For eksempel kan han oplyse, at Rejseholdet i efteråret 1980 fik en grundig orientering af PET om efterretningstjenestens mistanke mod banden, som man mente samarbejdede med den palæstinensiske kampgruppe PFLP og derfor begik alvorlige forbrydelser i Danmark. Den tidligere politileder kan også dokumentere, at Rejseholdet afholdt hele to møder med kriminalpolitiet i Glostrup og fortalte dem, hvem man mente stod bag kidnapningen af bankdirektøren i politikredsen. Alligevel reagerede Glostrup Politi ikke, og sagen blev aldrig opklaret. Arbejdede i blinde Dette mønster gentog sig op gennem 1980’erne. Flere og flere kriminalfolk fra det almindelige politi fik konkret mistanke til Blekingegadebanden, men deres arbejde blev standset, når de satte sig i kontakt med PET for at få hjælp og oplysninger. I dramaserien ’Blekingegade’ fremgår det, at PET holdt øje med stormagasinet Daells Varehus, da voldelige gerningsmænd røvede 5,5 millioner kroner i julen 1986. De detaljer i serien er ikke helt nøjagtige, men hemmelighedskræmmeriet og PET’s modvilje mod at dele sine oplysninger med det almindelige politi fanger serien efter alt at dømme meget præcist. Det er nemlig fuldstændig korrekt, at PET fra sommeren 1986 vidste, at Blekingegadebandens medlemmer var på vej til at gennemføre endnu et kæmpekup i Danmark. Derfor indledte PET den såkaldte ’Operation Pineapple’ rettet mod banden. Mere end en enkelt gang mødte PET op i retten og bad om tilladelse til at aflytte bandemedlemmernes telefoner og private mødesteder. Dette tillod retten, og banden var altså under direkte PET-overvågning, da det store kup mod Daells Varehus fandt sted i julen 1986.
