0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vi må gøre op med folkeskolens 'faglighed'

Vi skal væk fra den lærer, der står ved tavlen og taler. Skolen skal være parat til børnene, ikke omvendt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
MIRIAM DALSGAARD (arkivfoto
Foto: MIRIAM DALSGAARD (arkivfoto

Folkeskolen. Der er brug for en nytænkning af folkeskolen, hvor de bl.a. digitale medier skal spille en vigtig rolle.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Normalt spørges der, om børn er skolemodne, mens der sjældent spørges, om skolen er børnemoden?

Dvs. om det indhold og den form, skolen har, passer til nutidens børn?

Normalt tales der tillige om skolens ’faglighed’ som noget, alle véd, hvad er, og som derfor er uden for diskussion. Men for nutidens børn er den faglighed, som er fastlagt i trinmål og i eksamenskrav, helt uden for den elektroniske, digitale virkelighed, som børnene færdes hjemmevant i, fra de er ganske små.

Man skal selv være ung eller have kontakt med nutidens børn og unge for at være klar over, at den danske enhedskulturs ’faglighed’, udviklet i skolen op gennem hele 1900-tallet og forbundet med bogstaver og bøger, er ved at være helt forældet i forhold til den elektronisk-globaliserede virkelighed, vi alle er blevet kastet ud i, men som især børnene og de unge har taget til sig på en måde, som ’vi ældre’ over 30 har svært ved at hamle op med.

For skolebørnene og dermed også for lærerne er skolens boglige, ’leksikale’ faglighed en daglig belastning, fordi den for eleverne fremtræder som en tung, fremmed og uvirkelig verden, som alligevel skal læres, fordi den skal kunnes i de nationale test, i Pisa-prøverne og til de mange afsluttende eksaminer.

Det er ikke mindst de to Haarder-perioder i 80’erne og i 00’erne, der har fastholdt og udbygget denne reaktionære og borgerlige ’dannelse’ som et undervisningsideal.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu