Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
KIM AGERSTEN (arkiv)
Foto: KIM AGERSTEN (arkiv)

Naturskønhed. Naturskønhed behøver ikke altid blive formidlet, mener kronikøren.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Naturens sjæl kan ikke formidles

Hvorfor virker moderne naturformidling så meget mod sin hensigt?

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I efterårsferien havde jeg en besynderlig naturoplevelse, hvor det gik op for mig, at myndighedernes velmente forsøg på at formidle naturen til børn og voksne ofte ender med at kvæle dens sjæl.

Min kone og jeg havde lejet en hytte i Sverige. Efter et godt stykke op gennem landet forlod vi hovedvejen og fortsatte ad små veje, der blev til stadig smallere jordveje, mens skoven blev tættere. Til sidst førte gps’en os i ring, og en landmand med stærk smålandsk dialekt måtte forklare os de sidste kilometer.

Brune blade dalede fra træerne i lyset fra den lave sol, da vi ankom. I tusmørket fandt vi nøglen under en fugtig sten. Hytten bestod af ét enkelt rum med slidte malede gulvbrædder og en brændeovn. Fra den skæve veranda, hvor der hang ruser på rustne kroge, var der åben udsigt til en blank, skovkranset sø. Om aftenen faldt vi i søvn til den fossende lyd af en elv bag hytten ude i mørket.

I dagene, der fulgte, gik vi lange ture i skoven uden at møde nogen, og om eftermiddagene badede vi i den kolde sø, inden det blev mørkt. En nat vågnede vi ved, at et klart månelys badede vores stue i hvidt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden