Over de seneste år har den økonomiske og sociale udvikling på Danmarks vest- og sydvendte kyster fået stigende dækning under navne som ’det skæve Danmark’, ’den rådne banan’ og ’landsbydøden’.
Denne debat er midlertidigt kun den ene side af historien. Et andet og (indtil videre) tavst problem omhandler byernes og forstædernes uhæmmede og uhensigtsmæssige udvidelse, og hvad dette betyder for velfærd, infrastruktur, sundhed, miljø og livskvalitet. Udviklingen har nemlig en anden, men mindst lige så negativ implikation for dem, der er fanget i byerne – dette er den anden fattigdom. Mens fokus på de negative aspekter af by- og forstadsliv mangler et navn på dansk, så findes det på engelsk: ’sprawl: en bys uhæmmede vækst’. Hvis man f.eks. kører vestover ad den tætpakkede fynske motorvej, passerer den funklende nye tilkørsel fra Svendborg og nærmer sig Hjallese i Odense S, ser man et McDonald’s-skilt knejse over horisonten til højre, iblandt trevlede reklameflag, glasfacader på elementbyggede bilforhandlere, en Shelltank, en Falckstation, en golfudstyrsforhandler og endeløse rækker af ensartede beboelser a la Arne Jacobsens Kædehuse.
