Der er fokus på velfærdssamfundet i disse år – ikke mindst pga. demografien og den økonomiske krise. Alle er optaget af, hvad vi som samfund skal bruge penge på. Men det kniber med diskussion om, hvad vi rent faktisk får ud af de penge. Især inden for socialpolitikken, hvor udgifterne bliver ved med at stige.
I stedet for at have blikket skarpt fæstnet på de enorme summer, og hvordan beløbene kan trimmes i sparetider, så bør der kigges langt mere kritisk på, om de milliarder, der bruges på et hav af forskellige foranstaltninger og tilbud for at hjælpe borgere i alle aldre til et bedre liv, rent faktisk fungerer efter hensigten. Om borgerne reelt bliver mere selvhjulpne og mere selvforsørgende. Set udefra må vi fremstå som lidt af et amatørhold, der blot fortsætter ad samme slagne vej uden at være optaget af, om borgerne kunne hjælpes bedre ved at gøre noget andet. Hvordan kan man ellers forklare, at vi f.eks. fortsat anbringer antisociale unge sammen frem for hver for sig, når undersøgelser viser, at det at være sammen med andre antisociale unge forstærker den antisociale og kriminelle adfærd? Vi ved også fra SFI’s undersøgelser, at anbringelser meget oftere bryder sammen, når flere unge anbringes på samme sted. Er det, fordi man synes, det er for dyrt at gøre noget, der er bedre? Ja måske, men er det nu så sikkert, at det er dyrere i det lange løb at vælge noget andet? Penge brugt på anbringelser, der enten ingen effekt eller direkte forøger sandsynligheden for, at unge bliver kriminelle og antisociale, er da i en eller anden forstand totalt spildte. Et andet eksempel er hjælpen til hjemløse. Fra udenlandske undersøgelser ved vi, at det ikke dur at bruge den såkaldte trappetrinsmodel, hvor man f.eks. forsøger at behandle misbrugsproblemer på et trin og først derefter søger at finde en boligløsning på næste trin. Derimod virker det at sætte ind på flere områder samtidigt, herunder at finde en boligløsning. Det er heldigvis også det, der fremover satses på i den nye danske hjemløsestrategi. Et tredje eksempel er selvvalgt uddannelse som aktiveringstilbud til ledige. Det forlænger ledigheden og er uden effekt på den efterfølgende beskæftigelse. Tre søjler Tanken om, at sociale indsatser skal sætte en positiv udvikling i gang hos borgeren, gælder selvfølgelig kun for en bestemt del af socialpolitikken. Den består i dag af tre søjler:
