I sin blændende og også meget spændende bog, ’Tro din længsel mere end din fortvivlelse’, tolker Heinrich Dickerhoff brødrene Grimms eventyr samt en række andre folkeeventyr fra forskellige lande.
Mærkværdigvis inddrager han overhovedet ikke H.C. Andersens eventyr. Men det vil jeg. Lad mig starte med at citere Dickerhoff: »Et menneskebarn går hjemmefra for at finde lykken, eller fordi livet har behandlet det stedmoderligt og drillet det fra hjemmet. Således går menneskebarnet sin ensomme vej ligesom et forældreløst barn, men vinder dog rejsefæller for sig og står ved deres hjælp alle farer igennem, og til slut finder det, hvad det har søgt: Et menneske, der holder af det, det halve kongerige og et nyt hjem. Menneskebarnet er blevet et kongebarn, eller rettere: Det har åbenbaret sig som kongebarn. Godt, at det havde mod til at træde ud af sit tidligere livs aske – vi har jo hele tiden anet, at det var bestemt til at bære en krone«. Sådan eller på lignende måde er forløbet af et ’typisk’ eventyr – sådan eller på lignende måde forløber også vor livsvej over store etaper, selv om den eventyrlige slutning mere er ønsketænkning end erfaring.
