Lyt til artiklen
Da Klaus Rifbjerg gjorde sin sidste sortie til udgangsnummeret ’Bye, bye Blackbird’, begyndte man at spørge, om kulturradikalismen døde med ham? Det ville være synd, hvis det var sandt. For alene spørgsmålet antyder jo, at der ville mangle noget i landskabet – uden.
Der ville mangle en sjælden fugl, som Danmark er ene om. Kulturradikalismen er en dansk tradition, som svenskerne har misundt, nordmændene set op til, og resten af Europa har beundret. Der er dette særlige træk ved Danmark, som ingen andre har rod eller del i, selvom mange lande har inspireret.
