Debatten i kølvandet på Mette Høegs essay ’Dansk litteratur lider under kvindelige forfatteres dominans’, bragt på forsiden af Weekendavisen for nogle uger siden, rummer så mange omdrejningspunkter, at det kan være svært at overskue. Her er i hvert fald nogle af dem, som jeg ser det, i nummeret form.
1: Efter Mette Høegs essay skriver den unge forfatter Cecilie Lind en kronik med titlen: ’Selvfølgelig må jeg være vred’. Kronikken spørger implicit, om kronikøren ikke har ret til sine følelser oven på Mette Høegs kritik af (visse) danske kvindelige forfattere, og det enkle svar er: Selvfølgelig, Cecilie Lind. Du har ret til alle dine følelser.


























