Jeg vil skrive et brev til dig, men kan ikke komme i gang. Emnet er for stort. Jeg er i tvivl om jeg bør. Jeg er i tvivl, om brevet virkelig er til dig. Eller til mig. Noget lignende overgår jo alle på et eller andet tidspunkt, i større eller mindre omfang, Ingen slipper helt. Behovet for at tale om det holder åbenbart ikke op.
Tiden er gået, men den er ikke gået ret langt. Andre er gået, men jeg står stadig på den samme plet. Jeg tror noget andet, men pludselig er jeg ikke kommet længere. Jeg græder ikke hele tiden. Pludselig græder jeg alligevel.
