Verden er en scene, men publikum har fyret instruktøren, skuespillerne, musikerne og manuskriptforfatteren. Publikum har forladt deres magelige røde plyssæder og er på vej op på scenen, hvor de ikke alene kræver hovedroller, men også helt nye fortællinger.
Kulturimperiernes vogtere forsøger at holde dem nede af scenen – men forgæves. Presset er for stort. Borgerne søger fortællinger, som kan give dem en ny forståelse af en verden i total forandring og skabe mening i galskaben. På scenen finder de sammen om den ny tids fortællinger, og i disse fælles nye fortællinger finder de fællesskaberne.


























