Jeg er far til to voksne døtre og mindes begge deres fødsler, som var det i går. Også de massevis af nætter med sutteflasker, gående rundt, så de kunne bøvse, og den slidte mor kunne sove. Aktiv deltagelse i deres opvækst og liv samt dyb glæde ved stadigvæk at være far for dem er berigende.
Så det har været både lærerigt og udfordrende at komme nogenlunde helskindet igennem ’praksisprøven’. Samtidig har jeg som forsker arbejdet på at bestå ’teoriprøven’; dvs. at kunne den enestående forskning om fædre og deres spædbørn udenad. Den har revolutioneret mit syn på, hvad fædre og deres børn kan sammen. Den nære aktive fader spiller nemlig en helt unik rolle for børns tilknytning og udvikling – hvis han ellers må eller vil.


























