Kære læser. Forestil dig den mulighed, at skolen – ikke blot den danske, men skolen i alle vestlige lande – bygger på nogle fejlagtige antagelser om, at læseformidlingen i det moderne skriftsamfund er et ekspertanliggende og kun kan foregå efter de samme principper, som har været benyttet siden antikkens Rom?
Kunne det måske være, at vi her har en forklaring på nogle af de mange problemer, vi finder i dagens skole? Et ironisk misforhold mellem på den ene side skolens formidling af skriftsproget og på anden side skriftens tilstedeværelse overalt i hverdagen som en uundværlig kulturteknik?
