Er du ældre end 45 år, har Anker med stor sandsynlighed bevæget sig ind og ud af dit liv. Som statsminister, oppositionsleder og pensionist. Jeg selv er barn af 1970’erne, og Anker blev den allerførste politiker, jeg hæftede mig ved. Måske fordi min mormor altid rankede ryggen, når talen faldt på Anker, der i hendes øjne var ægte, anstændig, beskeden og tolerant – kort sagt personificeringen af den arbejderbevægelse, der skabte rammerne for hendes tilværelse og formede hendes livssyn.
Men måske jeg også hæftede mig ved Anker, fordi han var anderledes. Først og fremmest i de voksnes brug af hans fornavn, men også i kraft af sin historie, hvor udgangspunktet i kolonihaven på ingen måde tegnede til et usædvanligt liv.



























