Børn og unges mistrivsel er stor og voksende. For nylig publicerede Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet en rapport, der viste, at ca. halvdelen af 16-24-årige oplever mistrivsel. BUPL’s undersøgelse fra samme måned viste, at et flertal af pædagogerne oplever, at børns mistrivsel er stigende. 68 procent vurderer, at der ikke er ressourcer nok til at understøtte børn med behov for en specialpædagogisk indsats, og 91 procent vurderer, at indsatser for børn med særlige behov tager så mange ressourcer, at det går ud over arbejdet med de øvrige børn. Disse undersøgelser bakkes op af egne oplevelser fra praksis: Lærerne løber så stærkt, de kan. Psykiatrien skriger på hjælp. Og selvfølgelig kan vi i PPR dårligt følge med.
Antallet af PPV’er (Pædagogisk Psykologiske Vurderinger) og aktive børnesager er på de sidste fem år fordoblet i de fleste kommuners PPR-kontorer. Det er antallet af PPR-psykologer selvsagt ikke. Familier er desperate. Mange børns sind er sorte og sørgelige, og børnene og de unge er bange og vrede og desorienterede – deres tilværelser opleves udfordrede og til tider helt meningsløse.
