Kronik afMaria Toft

Maria Toft er ph.d.-stipendiat på Institut på Statskundskab ved Københavns Universitet 

I århundreder har vi skammet os. Først i middelalderen efterfulgt af den strenge protestantiske etik og siden under oplysningstidens dogmer og som slaver i rationalitetens jernbur. I al den tid har vi adskilt os fra hinanden, fra naturen og fra os selv. Men hvis vi tør forstå, hvor skammen kommer fra, og bruge den konstruktivt, er der håb.

Debatten om skam siger meget om vestlig kultur

Lyt til artiklen

Da Marcus Rubin for nogle uger siden i en leder her i avisen brugte ordene »skam dig« henvendt til lektor og folketingspolitiker Theresa Scavenius, udløste det en lavine af stærke reaktioner her i avisen og på de sociale medier.

Diskussionen blev forplumret og kom i praksis til at omhandle to forskellige emner: Den ene del af diskussionen drejede sig om Scavenius’ analyse af proportionelt ansvar for den grønne omstilling. Den anden del handlede om opfordringen »skam dig«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

Mest læste

    1

  1. »Det er helt vanvittigt«: Forskerne håbede på én ren jordprøve. De fandt ingen

    2. 2

  2. Politikens store rejse­journalist er død

    3. 3

  3. En fremmed art har indtaget universitetet

    4. 4

  4. Her er en film, der gør dig svimmel af lykke

    5. 5

  5. »Når jeg har det svært, tænker jeg meget på ham«

    6. 6

  6. Rejsekort får kritik for »uværdig« løsning

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her