Maria Toft er ph.d.-stipendiat på Institut på Statskundskab ved Københavns Universitet
I århundreder har vi skammet os. Først i middelalderen efterfulgt af den strenge protestantiske etik og siden under oplysningstidens dogmer og som slaver i rationalitetens jernbur. I al den tid har vi adskilt os fra hinanden, fra naturen og fra os selv. Men hvis vi tør forstå, hvor skammen kommer fra, og bruge den konstruktivt, er der håb.
Debatten om skam siger meget om vestlig kultur
Lyt til artiklen
Henter...
Da Marcus Rubin for nogle uger siden i en leder her i avisen brugte ordene »skam dig« henvendt til lektor og folketingspolitiker Theresa Scavenius, udløste det en lavine af stærke reaktioner her i avisen og på de sociale medier.
Diskussionen blev forplumret og kom i praksis til at omhandle to forskellige emner: Den ene del af diskussionen drejede sig om Scavenius’ analyse af proportionelt ansvar for den grønne omstilling. Den anden del handlede om opfordringen »skam dig«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Selv om vi ofte hører, at dialekter er under pres, er der stadig mange sproglige træk, der afslører, hvor man kommer fra. I podcasten ‘Bjørnetjenesten’ kan du ikke bare høre om, hvordan man kan spotte en aalborggenser - men også hvordan man kan høre, om et menneske drømmer om at flytte væk fra deres fødeegn. Uden at vedkommende selv nødvendigvis er klar over det.