Lyt til artiklen
I disse dage er det tre år siden, coronaen ramte, og hverdagen forsvandt mellem fingrene på os. I dag virker pandemien allerede som en fjern fortid, og gud ske tak og lov for det! Og dog savner jeg den og den drømmende musik, der opstod, da der gik båndsalat i samfundets masseproducerede kassettebånd.
Et bånd, vi har danset så længe til, at vi har glemt vores indre menneske. Ikke den krop, der bevæger sig rundt på samlebåndet mellem uddannelse, arbejde og pension, men det Mensch, som tænker, drømmer og har en skaberkraft i sit eget liv.
