Lyt til artiklen
Oftere og oftere oplever jeg en følelse af fremmedgørelse; at vi lever i et samfund, hvor der bliver mindre og mindre plads til at være – og til at være menneske. Altid er vi på vej frem mod næste mål, næste valg eller næste mus-samtale. Og er vi det ikke, er der noget galt. Som en af mine venner sagde: »Hvad ville der egentlig være galt i, at man til en mus-samtale sagde, at man var glad for sit job, var lige der, hvor man gerne ville være, og ikke havde noget behov for at flytte sig eller rykke sig? Hvorfor er det egentlig ikke det, chefen gerne vil høre?
Når vi møder nye mennesker, er det første spørgsmål, man møder, typisk også: »Hvad laver du så?«, og »hvad skal du så bagefter?«.
