Kristine Ammitzbøll-Billehar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.


Kristine Ammitzbøll-Billehar delt denne artikel med dig. Som abonnent kan du frit dele artikler med familie og venner - det kræver kun, at de logger ind eller opretter en profil.

Kronik afKristine Ammitzbøll-Bille

Selvstændig

Etisk Råd anbefaler, at vi flytter grænsen for fri abort fra 12 til 18 uger. Jeg er svært begejstret over forslaget, for jeg vil ikke ønske for nogen at få sin skæbne lagt i hænderne på de regionale abortsamråd. Jeg har nemlig prøvet det, og det sidder stadig i mig.

Mor jubler over abortforslag: »Jeg vil ikke ønske for nogen at få sin skæbne lagt i hænderne på de regionale abortsamråd«

Lyt til artiklen

Jeg har to glade og raske piger og en lillebror på vej, men allerede kort efter fødslen af vores første barn blev jeg gravid igen. Helt planlagt. Både min mand og jeg var nemlig omkring de 40 år, og vi tænkte, at man nok skulle skynde sig i vores alder. At vi skulle have mere end et barn, var vi aldrig i tvivl om. Jeg er enebarn, og min mand er efternøler. Jævnaldrende søskende var en gave, vi aldrig selv fik, men som vi gerne ville give vores egne børn.

Det gik heldigvis for os nemt med at blive gravid, og vi begyndte at tale om navne og fantasere og forestille os, hvilket sødt lille væsen der snart skulle blive en del af vores familie. Tanker, forestillinger og drømme om fremtiden er ret normalt, når man venter sig. Alt det ændrede sig dog i forbindelse med den såkaldte 12-ugers skanning. Også kaldet nakkefoldskanningen.

Kristine Ammitzbøll-Billehar delt denne artikel med dig. Log ind eller opret en profil, for at læse den.

Opret profilHar du allerede en profil?Log ind her

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her