Nej, fruen har slet ikke stunder til at skrive kærlighedsbreve«, skriver N.F.S. Grundtvig bebrejdende i et brev i 1848. Ikke til sin kone, Lise, men derimod til Marie Toft, som han gifter sig med i 1851, få måneder efter at Lise meget belejligt har lagt sig til at dø.

Grundtvig var nemlig imod skilsmisse. Eller rettere: Det kommer an på, hvor man graver efter svar i hans værk. I senere tekster – måske belært af erfaring – er han klar over, at kærlighedsbåndet mellem ægtefolk kan smuldre, og i de tilfælde skal en ydre kontrakt ikke stå i vejen for det brud, der allerede er sket. Til trods for at Adam og Eva i paradis var skabt af ét kød, og – som der står i Matthæusevangeliet – »hvad Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille«.