Kære venstrefløj Jeg er ung mand, der er vokset op med troen på, at du kunne gøre verden til et bedre sted. Når folk fortalte mig, at du ville afmontere den personlige frihed, talte jeg dem midt imod med min stålsatte barnetro på, at socialisme ikke vil bestemme over borgerne, den vil bare give alle borgerne lige muligheder.
Jeg troede på, at du ville behandle mennesker, uagtet herkomst, ordentligt. Jeg regnede med, at du ville forstå Karl Marx' eviggyldige ord om, at religion er opium for folket, og at du ville have forstået, at krig evig og altid er en forbrydelse mod menneskeheden. Jeg har altid troet på, at du ville stå imod de borgerliges ord om, at folk pr definition selv er skyld i deres ulyksaligheder, og at de bare kan tage sig sammen. Jeg gik i en folkeskole, hvor flertallet var på dine modstanderes side, og jeg kæmpede virkelig din sag. Til trods for din modstand mod at at tro på eliten og lade dem modtage mere udfordrende undervisning på grund af et uddannelsespolitisk mantra om, at hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære, blev jeg ved med at forsvare dig. Jeg prøvede virkelig, venstrefløj.
