Hvis virksomhederne vil have succes på de nye vækstområder, er det vigtigt at ændre vaner, for uden kulturkendskab løber ca. 39% af virksomhederne panden mod muren. Det er en kendsgerning, at det ikke er nok bare at nøjes med at kunne tale engelsk, hvis man vil bryde igennem til de nye vækstområder i dag. Tværtimod er netop kulturforståelse en afgørende forudsætning for din virksomhed, hvis du vil have en større og hurtigere effekt på eksportmarkeder.. Så hvorfor har virksomhederne været for dårlige til at bruge de humanister der sidder inde med en masse know-how og som har den faglige indsigt ? Det koster at ansætte en medarbejder med forstand på udenlandske markeder, men akademikere er deres vægt værd i guld. En kulturmedarbejder betragtes alt for ofte kun som en sekretær med en ekstra kompetence. Når det skal være stort får virksomheden måske en konsulent til at hjælpe med i deres udenlandske eventyr. En sand kulturmedarbejder er en akademisk medarbejder, der kan tilføje en virksomheds handel med udlandet den ekstra dimension, der gør, at en virksomhed får succes - eller i det mindste ikke træder i den kulturelle spinat. Når akademikere vil anvende deres kvalifikationer løber de ofte hovedet mod en mur. En studerende kontaktede en middelstor dansk virksomhed for at lave en opgave omkring kulturelle problemer mellem danske og kinesiske medarbejdere. Beskeden fra virksomheden var, at der ikke fandtes nogle kulturforskelle. Her fik virksomheden en mulighed for at få udfordret deres praksis, men selvom hjælpen endog var gratis, blev den afvist på forhånd. Jysk fejlede grusomt i Kina med deres tilgang om at forsøge sig frem og nu er planen at ansætte en kineser til at lede aktiviteterne i landet. Andre virksomheder kommer med de bedste intentioner om at føre en virksomhedskultur, der på alle måder er god skik i Danmark, men de fejler grusomt, da lokalkendskabet simpelthen er ikke-eksisterende. Den virksomhedskultur som de har opbygget, er som oftest udarbejdet i en vestlig kontekst og dermed påvirket af tanker som relaterer sig til det post-industrialiserede samfund. Her kunne et lokalkendskab tilpasset en virksomheds egen politik føre til en forbedring af virksomheden praksis, frem for smarte CSR-gimmicks. Danske virksomheder bør være mere åbne overfor at ændre sig, så de dermed kan blive bedre til at begå sig på fjerne markeder. Det, der sker i dag, er at virksomheder er uforstående over for problemer på fjerne markeder. Kortsigtede løsninger har så været enten at poste flere penge i hele projektet eller opgive det. Virksomheder skal ikke være berøringsangste over for akademikere, især ikke dem med viden om det specifikke eksportmarked. Virksomhederne skal se kritisk på deres forretningsgange og overveje om det er på tide at ændre vaner. Virksomhederne skal være villige til at erkende kulturelle forskelle, gøre brug af studerende og kandidater, der har det rette kulturkendskab og som i den grad netop brænder for at bruge deres kompetencer. Kun på den måde kan danske virksomheder blive parate til at agere i en multikulturel og i stigende grad globaliseret verden. Humanister har de kulturelle kompetencer virksomheder efterspørger eller bør efterspørge for at klare sig i morgendagens virkelighed. Alt andet vil være en eklatant fejltagelse.
Skrevet af:
