Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) har flere roller i regeringen. Hun minder efterhånden om de tre aber, der hverken vil høre, se eller sige noget.
Som en foreløbig kulmination på den magtbrynde, der har spredt sig som en ophøjet arrogance i VKO-blokken, har Birthe Rønn Hornbech skåret den offentlige høringsfase på den nye udlændingepakke ned til 13 dage, inklusive påskedagene. Flertallet med Dansk Folkeparti er på plads, så hvorfor spilde tiden med at høre på alle de sædvanlige kværulanter? Stik mod alle politiske normer har Birthe Rønn Hornbech valgt at lynbehandle de nye udlændingeregler.
LÆS OGSÅBirthe Rønn beskyldes for groft lovsjusk
Normalt inddrages folkelige bevægelser, eksperter og interesseorganisationer i lovprocessen for at undgå fejl, misforståelser. Nu har berørte organisationer på forhånd givet afkald på at levere et kvalificeret svar inden tidsfristen. Dermed forsvinder ethvert reelt modspil.
Mangel på institutionaliseret modspil
De demokratiske processer kortsluttes i Birthe Rønns domæne.
Hemmelighedskræmmeriet er systematisk. På alle lovforslag, som Birthe Rønn har fremsat fra september 2009 til februar i år, har der været under 15 dages høringsfrist.
Hun hykler i en grad, der ikke er en minister værdig, når hun først siger, at »det piner mig, at vi ikke kan give nogle ordentlige frister«, for dernæst at erkende, at hensynet til DF kommer over kvaliteten af lovgivningen: »Det er vanskeligt, når først der er indgået en politisk aftale og så vente et halvt år med at fremsætte et forslag«, piber hun. Udhulingen af høringsfaserne er et særligt problem i Danmark. Vores parlamentariske system har én stor svaghed, nemlig manglen på institutionaliseret modspil. I de fleste andre lande får et parlament modspil af en stærk præsident eller et andetkammer, men her i kongeriget kan et flertal desværre tillade sig næsten hvad som helst. Derfor er høringsfasen altafgørende. Integrationsministeren står som et symbol på den form for flertalstyranni, der opstår, når det snævrest mulige flertal vælger at ignorere alle kritikere. Rønn er blevet en trist antitese til det åbne samfund, som hun engang forsvarede.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.