Siden en domstol i Köln forbød omskæring af drengebørn, og Politiken i en leder pegede på, hvorfor et sådant forbud ikke er klogt, har debatten om denne lille hudlap raset. I sommervarmen anes sågar konturerne af et politisk flertal for et forbud. Diskussionen har sit udspring i vidt forskellige holdninger til et indgreb, der er lige så udbredt, som dets virkning er omdiskuteret. Gennem en del tusind år er rigtig mange drengebørn i alle dele af verden blevet omskåret. Det anslås, at omkring hver tredje mand på Jorden er omskåret, i USA bliver op mod to tredjedele af drengebørnene det. Forældrenes motiver til at få omskåret deres små drenge er vidt forskellige. De varierer fra tradition og religiøs overbevisning over hygiejne og forebyggelse af smitte til mere eller mindre velunderbyggede forestillinger om forhudens seksuelle betydning.
Omskåret studievært: »Det er det rene tortur« Ingen kan med sikkerhed sige, hvad den fysiske betydning af indgrebet er for de omskårne, om nogen. Nogle undersøgelser viser en nedsat smitterisiko for omskårne. Derfor anbefaler FN omskæring af drenge i områder, hvor hiv-smitte er stærkt udbredt.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.