Den græske havneby Patra, hvor omkring 700 flygtninge har slået lejr i en gammel fabrik og et forladt savværk.
Foto: Jacob Ehrbahn

Den græske havneby Patra, hvor omkring 700 flygtninge har slået lejr i en gammel fabrik og et forladt savværk.

Leder

Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.


EU har været visionær og offensiv i migrationskrisen. Nu er det medlemsstaternes tur

EU-lande må nu bidrage til at løse flygtningekrise.

Leder

Flygtninge- og migrationskrisen har de seneste år været tæt på at flække EU på kryds og tværs og fra syd til nord.

Ingen lande har villet tage imod de flygtende menneskemasser, men alle har uden at blinke givet EU’s åbne grænser det primære ansvar for problemet.

Men sandheden er, at EU tværtimod har vist sig som løsning på det akutte problem: Når antallet af flygtninge og migranter er gået fra rekordhøjt til noget nær rekordlavt, skyldes det primært, at EU har indgået beskidte aftaler med beskidte krigsherrer og despoter i Nordafrika og Mellemøsten.

Paradoksalt nok ønsker unionen ikke at prale med resultatet, fordi aftalerne er moralsk angribelige.

Men Europas lande bør anerkende EU’s indsats frem for – som den danske regering – evig og altid at påstå, at de sænkede grænsebomme og uendelige rækker af symbolpolitiske udlændingestramninger skulle være årsagen. Sludder og vrøvl.

Derfor må medlemslandene bakke op, når formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, i sin ’state of the union’-tale onsdag fastslog, at det nu også handler om at styrke EU’s ydre grænser. Helt konkret med 10.000 nye grænsebetjente indsat i 2020.

Af dem skal EU levere 1.500, resten skal EU-landene stille med. Regningen skal de enkelte lande betale, hvilket kun er rimeligt.

Men lige så vigtigt er det, at kommissionsformanden i sin tale lagde op til mere langsigtede løsninger på migrationsstrømmene.

Ud over grænsevagter og nordafrikanske flygtningelejre foreslog han en alliance med afrikanske lande med det mål på 5 år at skabe 10 mio. jobs på kontinentet. Det er offensivt og visionært.

Til gengæld forbigik Jean-Claude Juncker i tavshed den kendsgerning, at det europæiske asylsystem fortsat henligger i en rygende ruinhob, efter at det brød sammen under flygtninge- og migrationskrisen for præcis 3 år siden. Ingen lande tager ansvar, alle dukker hovedet. Det holder ikke.

EU har gjort det beskidte arbejde ved at indgå moralsk angribelige aftaler. Nu er det op til medlemslandene at samle sig omkring et bord, løfte hoveder op over snævre nationale interesser og få aftalt et solidarisk europæisk asylsystem.

Lykkes det, kan EU ende med at komme styrket ud af den krise, som mange frygtede ville blive unionens endeligt.

cj

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce