I spørgsmålet ’velfærd eller skattelettelser?’ har der fundet et skred sted blandt danskerne i de seneste 25 år, skriver Berlingske i en ny serie.
I 1994 var der et lille flertal, der foretrak skattelettelser. Men siden har et voksende flertal foretrukket offentlig velfærd.
Og nu viser en ny Kantar Gallup-undersøgelse, at hele 3 af 4 af os ønsker at bruge et forventet overskud på statsbudgettet frem mod 2025 på offentlig velfærd frem for skattelettelser.
Det er ret opsigtsvækkende. Og det bliver ikke mindre opsigtsvækkende af, at holdningsskreddet går langt ind i de politiske partier, hvor Venstre helt har droppet at lancere skattelettelser i en valgkamp.
Finanslovsforhandlingerne begynder i dag: Udlændinge og velfærd er på dagsordenenBerlingske begræder i en leder fraværet af borgerlige politikere, der agiterer for skattelettelser, og i avisen siger erhvervsorganisationer: Vi vil have politikere, der kæmper for lavere skatter!
Men det får de ikke. Den politiske konsensus – midten – har flyttet sig. Og det er der bestemt ingen grund til at være ked af. Skatter er nemlig med til at finansiere den velfærdsmodel, som viser sig overlegen på den globale scene.
Ikke bare når det gælder det ’bløde’– tilliden mellem mennesker, livstilfredsheden, trygheden, sammenhængskraften, familie- og arbejdslivbalancen etc. Men i allerhøjeste grad også, når det gælder økonomien – evnen til at tilfredsstille erhvervslivets behov og skabe velstand.
Samtidig med at borgerlige har foretaget et knæfald for en stor skattefinansieret offentlig sektor, har venstrefløjen accepteret en reguleret kapitalisme som et vilkår.
Finanssektoren er ude af kontrol. Den må styresPå få årtier er den ideologiske krig altså afblæst i Danmark. Og den begavede skattefinansierede regulering af kapitalismen har vundet. Herligt!
Og skatter bliver kun vigtigere i en tid med klimaforandringer. De skaffer nemlig ikke kun penge til velfærden. Rigtigt indrettet kan de også være med til at redde miljøet og klimaet.
Regeringens udspil om klima er utilstrækkeligtFor hvis vi flytter dele af skatten over på forbrugerens klima- og miljøbelastende adfærd – kød, flyrejser, benzinbiler etc. – vil vi kunne dreje forbruget i en klimavenlig retning.
Her skal vi bare huske at give de lavestlønnede den største lettelse i indkomstskatten for at sikre den sociale balance.
Det bliver mere og mere tydeligt, at skatter og borgere, der betaler deres skat med glæde, er fundamentet for et stærkt velfærdssamfund.
pmj
fortsæt med at læse
