0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vesten bærer en stor del af skylden for, at det aldrig blev sommer efter det arabiske forår

Det arabiske forår kan stadig nå at ende godt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Andrews/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Andrews/Ritzau Scanpix
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da den ludfattige 26-årige frugtsælger Tarek Mohamed Bouazizi hældte benzin over sig selv og satte ild til for 10 år siden, var det en desperat handling. Bouazizi kunne ikke klare flere ydmygelser fra undertrykkende ledere og korrupte politifolk og valgte i stedet at tage sit eget liv.

Men Bouazizi var ikke alene. Hele den arabiske verden viste sig at have fået nok. Araberne var klar til at rejse sig mod deres undertrykkende ledere. Bouazizis selvmord blev gnisten, der satte hele Mellemøsten i brand, og i en kort, euforisk periode i 2011 virkede det, som om frihedsdrømmene ville gå i opfyldelse.

Efter den tunesiske diktators fald spredte protesterne sig til Egypten, hvor præsident Hosni Mubarak blev afsat. Derfra spredte protesterne sig til Libyen, til Syrien og Bahrain og ulmede i talrige andre lande.

Men det blev aldrig sommer efter det arabiske forår. Protesterne blev hurtigt knust i Bahrain. I Libyen blev oberst Gaddafis fald afløst af det anarki, der stadig hærger landet. I Egypten tog militæret atter magten, og i Syrien blev protesterne til en altødelæggende borgerkrig, der har drevet halvdelen af befolkningen på flugt, men ikke væltet præsident Assad.

Kunne det være gået anderledes?

mr

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere