0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danskerne er verdens nyhedsnarkomaner

Ny rapport om danskernes nyhedsforbrug giver grund til fornyet optimisme.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 MATHIAS CHRISTENSEN (arkiv)
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN (arkiv)

Overraskelse. De unge blander i lige så høj grad deres nyhedsforbrug mellem gamle og digitale medier som deres forældre.

Anne Mette Svane
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Anne Mette Svane
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Har du fulgt nyhederne i dag? Kun to procent af danskerne følger slet ikke med i nyhedsstrømmen, mens 98 procent har et højt og mangfoldigt nyhedsbrug i sammenligning med mange andre lande.

Vores nyhedsforbrug er et vigtigt sundhedstegn, fordi et dagligt forbrug af nyheder produceret, redigeret og udvalgt af professionelle medier giver borgerne større viden om politik, så de bedre kan tage stilling til aktuelle emner i den offentlige debat og deltage aktivt i folkestyret.

Og vi er nysgerrige og interesserede i at vide, hvad der sker omkring os. 1,2 million danskere kan karakteriseres som deciderede nyhedselskere, der følger internationale, nationale og lokale nyheder flere gange om dagen, mens 2,3 millioner danskere holder sig opdateret på nyhedsfronten mindst en gang om dagen.

Karakteristikken af danskernes nyhedsforbrug kan læses i den nye rapport "Danskernes brug af nyhedsmedier 2013" af forskerne Rasmus Kleis Nielsen og Kim Schrøder fra Center for Magt, Medier og Kommunikation fra Roskilde Universitet.

De har sat sig for at kortlægge danskernes brug af nyhedsmedier på tv, internet, mobil og tablet sammenlignet med nyhedsforbruget i Frankrig, Italien, Spanien, Japan, Storbritannien, Tyskland og USA som led i et internationalt forskningsprojekt under Reuters Institute for the Study of Journalism ved University of Oxford.

Hvis man tror, at unge født med internetadgang og mobilabonnement har afskrevet gamle medier, tager man fejl

Danskerne ligger suverænt i front internationalt, når det gælder brugen af digitale medier. 90 pct. er internetbrugere, 55 pct. har en smartphone, og 32 pct. tjekker nyheder på tablets.

Selv om vi har en nem digital adgang til at kommentere og dele nyheder, er vi langt mindre aktive til at benytte interaktive muligheder sammenlignet med amerikanere, spaniere og italienere. Hver anden dansker foretrækker den helt gammeldags form, hvor nyheder diskuteres med venner og familie i kantinen og over aftensmaden.

Hvis man tror, at unge født med internetadgang og mobilabonnement har afskrevet gamle medier, tager man fejl. De blander i lige så høj grad deres nyhedsforbrug mellem gamle og digitale medier som deres forældre.

Tv er den vigtigste nyhedskilde for danskerne skarpt forfulgt af avisernes og public service-stationernes nyhedshjemmesider, hvor imod radio og papiraviserne har tabt afgørende terræn.

Selv om det paradoksalt nok er Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske, der leverer flest nyheder ind i døgnets nyhedscyklus, peger kun 11 pct. på papiraviser som deres vigtigste nyhedskilde.

De rå fakta viser med al tydelighed, hvilken situation papiraviserne står over for. Blandt de 25 til 34-årige peger kun 1 pct. på aviser som deres vigtigste nyhedsmedie, mens hver fjerde over 55 år foretrækker papiraviser.

Alligevel bør rapporten give enhver publicist og avisredaktør grund til fornyet optimisme, selv om vi dagligt beviser i spalterne, at vi er verdensmestre i at tale aviserne ned i et sort hul med artikler om faldende læsertal, annoncører der forsvinder, en forretningsmodel i krampetrækninger og anklager om urimelig konkurrence i forhold til public service-stationerne og især globale medieaktører som Google og Facebook.

For der er stadig et stort mindretal, der abonnerer på en avis i Danmark set i et internationalt perspektiv. Selv blandt de unge svarer 14 procent i undersøgelsen, at de har betalt for en avis i løbet af den sidste uge. Og der er særlig grund til optimisme for nyheder på nettet, fordi brugerne søger mod nyhedssider, som de kender og har tillid til.

Der er stadig et stort mindretal, der abonnerer på en avis i Danmark set i et internationalt perspektiv.

22 procent har avishjemmesider som vigtigste nyhedskilde på nettet, mens kun tre procent betragter sociale medier som Facebook som den vigtigste nyhedskilde.

Det er en styrkeposition, som vi skal bruge til at udvikle digital kvalitetsjournalistik, brugerne efterlyser og vil betale for. Vi har været i luften med brugerbetaling på politiken.dk siden 21. maj, og de første erfaringer giver os grund til at tro på, at læserne vil betale for nyheder på nettet.

Rapporten viser, at otte procent af alle online-nyhedsbrugere, der endnu ikke har betalt for nyheder, forventer at betale i fremtiden.

Det er for tidligt at afgøre, om brugerbetaling er en bæredygtig forretningsmodel. Men en befolkning, der er storforbrugere af nyheder, og som foretrækker avisernes nyheder på nettet, bør overbevise selv de mest indædte pessimister, hvis de forstår at udnytte mulighederne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter