Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mange frivillige flygtningehjælpere var mødt op da de første tog ramte Københavns Hovedbanegård. Forklaringen på deres engagement er simpel: de kunne simpelthen ikke lade være. Kilde: Politiken.tv / Peter Vintergaard

Fatima Sabir
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Derfor er vi - næsten- ligeglade med verdens flygtninge

Menneskelig psykologi gør, at vi kun i ringe grad er villige til at hjælpe flygtninge.

Fatima Sabir
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter en lang arbejdsdag nyder du en aftengåtur i Frederiksberg Have. Du er tilsyneladende helt alene, men pludselig ser du et barn være ved at drukne i søen. Uden tøven springer du ud i søen og redder det nødstedte barn.

Dit tøj og din mobil er ødelagt. Men det er en pris, du villigt betaler for at have reddet noget meget dyrebart, et barneliv. For selvfølgelig sprang du ud i søen, du er jo et ordentligt menneske. De fleste vil også mene, at du gjorde det rigtige, og at alt andet ville være moralsk forkasteligt.

Alligevel vender du og familien Danmark det blinde øje til, mens tusinder af børn hver dag dør på flugt fra fattigdom og krig. Upåvirket af nyhedernes efterhånden daglige rædselshistorier, fortsættes hverdagen, som om nød ikke rører os. Som om vi er helt ligeglade.

LÆS LEDER

Okay, det er måske ikke helt fair. Vi gør jo noget. Vi sender penge til eksempelvis UNICEF, som fordeler midlerne videre ud til verdens nødlidende. Så jo, vi gør noget, men det betyder kun, at vi er næsten ligeglade med verdens flygtninge. Det, vi gør, svarer nemlig til at kaste en redningskrans ud til det nødstedte barn i søen og håbe på, at det vil klare sig. Det er at gøre noget, men det er langt fra nok, og det er langt fra, hvad vi kunne gøre uden selv at ende som triste skæbner.

Når du f.eks. køber en vandflaske til 15 kroner, selvom vi har noget af verdens reneste postevand, så har du mange flere penge, end du reelt har brug for. Millioner af mennesker må hver dag leve for meget mindre end det, du betalte for vandflasken.

Når du f.eks. køber en vandflaske til 15 kroner, selvom vi har noget af verdens reneste postevand, så har du mange flere penge, end du reelt har brug for

Pengene kunne du i stedet have doneret til en flygtningenødhjælpsorganisation og stadig bevaret dit gode, velstillede liv. Med pengene kunne du have reddet et barns liv i et katastrofeområde, eventuelt ved at give barnet rent vand. Men de fleste af os køber alligevel vandflasken uden at blinke. Hvorfor? Hvorfor er vi (næsten) ligeglade med verdens flygtninge?

Skyldes det, at vi er umoralske, egoistiske mennesker, der kun tænker på os selv og vores nærmeste. Det er muligvis forklaringen for nogle, men husk på, at de fleste vil mene, at man skal redde et barns liv, hvis man kan. Så årsagen er ikke, at vi er umoralske mennesker, men at vores natur ikke er moralsk, men banal.

Jeg vil her fremhæve to årsager til, at menneskelig psykologi gør, at vi ikke er villige, eller kun i ringe grad er villige til at hjælpe flygtninge.

Mens de fleste mener, man bør redde barnet i søen selv med meget større omkostninger end prisen for en vandflaske, reagerer de færreste på, at børn dør i Middelhavet. Når vi reagerer forskelligt skyldes det, at imens barnet i søen er konkret for os, er børnene i Middelhavet abstrakte.

Udfordringen med uidentificerbare ofre kender vi også fra nødhjælpsindsamlinger. Her giver folk betydeligt mere hjælp, når nødhjælpsorganisationer fortæller konkrete historier, hvor ofret for krig eller fattigdom er identificeret, end når man 'blot' vil hjælpe grupper.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS RASMUS JARLOV

Når vi derfor også har svært ved at udvise villighed til at bruge ressourcer på flygtninge, skyldes det, at de udgør en stor gruppe, som langt overstiger, hvad vi som enkeltindivider psykologisk set kan forholde os til og føle ansvar for. Selv Moder Teresa lå under for dette: »Hvis jeg ser på massen, kommer jeg aldrig til at handle. Hvis jeg ser på den enkelte, gør jeg«.

En anden årsag til den manglende reaktion er, at ansvaret for at hjælpe ikke er begrænset til et enkelt individ eller land, men deles mellem alle velstillede individer og lande. Udfordringen er, at når ansvaret er spredt, er vi mindre tilbøjelige til at tage vores del.

Med den viden, at det ikke er moral, som får os til at undlade at hjælpe, men banal psykologi, bør vi stoppe op og handle moralsk rigtigt i flygtningekrisen

Et historisk eksempel herpå er Kitty Genovese-sagen, hvor op mod 38 individer på den ene eller anden måde var vidner til, at en ung kvinde blev voldtaget. Men fordi de alle sammen kunne se, at andre også var vidner til forbrydelsen, var ansvaret fordelt, uden at det var klart, hvem der først burde have grebet ind. Resultatet blev, at ingen hjalp. Flygtningekatastrofen ligner denne situation. Vi er alle vidner til katastrofen, hvor ansvaret for at hjælpe påhviler alle, der kan hjælpe. Men på samme måde er det uklart, hvordan vi som enkeltindivider og stater bærer ansvaret. Ligeledes kan vi se, at de andre individer og stater heller ikke reagerer i synderlig omfang. Derfor reagerer vi heller ikke.

Jeg har her fremhævet to psykologiske mekanismer, som forårsager vores manglende reaktion og gør, at vi er (næsten) ligeglade med den nød, tusinder af børn hver dag dør af. Men at den manglende reaktion kan forklares ud fra menneskelig natur retfærdiggør ikke, at vi fortsat er ligeglade og undlader at reagere. Med den viden, at det ikke er moral, som får os til at undlade at hjælpe, men banal psykologi, bør vi stoppe op og handle moralsk rigtigt i flygtningekrisen.

Det virker ganske vist meget uoverskueligt, at vi som enkeltindivider skulle kunne gøre en forskel. Men et godt sted at starte kunne være at droppe den ugentlige vandflaske eller kaffekop fra 7-Eleven og redde et liv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En del af tankerne bag debatindlægget er inspireret af filosoffen Peter Singer og hans bog: Det liv du kan redde.

Vil du være sikker på ikke at gå glip af det seneste fra Politiken Debat, kan du ‘følge’ Debat på din Politiken-profil. Det eneste du skal gøre er at klikke på ‘Følg’-knappen i toppen af denne artikel og vælge Debat. Derefter vil de seneste artikler fra Debat helt automatisk dukke op i Din Strøm på forsiden af Politiken, når du er logget ind på politiken.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden